Covid-19: Coronasmitte i Vollsmose lukker Abildgårdskolen og H.C. Andersenskolen

Odense hjælper Odense – Gaven, der giver til byens erhvervs- og kulturliv

I Odense har vi et stærkt erhvervsliv og et levende kulturliv. Det skal vi til enhver tid kæmpe for – ikke mindst for de mange arbejdspladser. Og vi vil kæmpe særligt hårdt nu, hvor rigtig mange kultursteder og spisesteder er pressede af coronakrisen. De er med til at gøre Odense til en attraktiv og spændende by, men som alle er bevidste om, har det været et særligt vanskeligt år for denne branche. 

Derfor har Økonomiudvalget i Odense Kommune besluttet at uddele et skattefrit gavekort til kommunens medarbejdere som en påskønnelse af deres store indsats under coronakrisen. Gavekortet kan bruges i oplevelsesøkonomien, for eksempel en restaurant, café, et hotel, i teatret, biografen osv. Det er en mulighed, som er åbnet med den seneste finanslov som en håndsrækning til de virksomheder, der kæmper for at overleve under coronaens hårde betingelser. Pengene fra gavekortene kommer således butikkerne og virksomhederne i erhvervs- og kulturlivet til gode.

Det er Økonomiudvalgets ønske at bidrage til, at Odenses kulturliv og spisesteder kommer igennem krisen med færrest mulige tab og flest mulige odenseanere i job. En stærk og levende oplevelsesøkonomi er godt for virksomhederne, da det er med til at tiltrække, fastholde og motivere medarbejdere. 

Vi vil stå sammen mod coronaen og i opbakningen til vores kultur-, handels- og erhvervsliv, så Odense forbliver en attraktiv by at leve, arbejde og bo i.

Gavekortene bliver uddelt til medarbejderne, når lovforslaget er trådt i kraft. Det forventes at ske ultimo marts.

Læs mere om gavekortindsatsen og tilmeld din virksomhed her.

 

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen