Odense åbner en skøjtesø

Nu er der mulighed for at finde skøjterne frem og komme ud på isen. Mandagens målinger viser, at det er sikkert at åbne for færdsel på Munkedammen – en af Odenses fem skøjtesøer. Det er altså fortsat forbudt at bevæge sig ud på de øvrige skøjtesøer.

– Jeg håber, at byens skøjteløbere vil være glade for denne mulighed. Det sker ikke så tit, at vi har haft frost nok til at åbne for skøjteløb, og jeg vil generelt opfordre folk til at komme ud og nyde vintervejret og naturen i en vanskelig tid. Samtidig er det dog vigtigt, at vi holder afstand og ikke skaber store forsamlinger på og omkring søerne. Det kan vi desværre ikke tillade os endnu, så hold afstand og pas på hinanden, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Munkedammen bliver åbnet, fordi isen har nået en minimumstykkelse på 13 centimeter. Den nordvestlige del bliver afspærret, da isen ikke er tyk, og dette område vil være tydelig markeret.

Odense Kommune vil foretage hyppige målinger i de kommende dage, hvor temperaturerne ser ud til at stige, så Munkedammen kan blive lukket igen, hvis isen bliver for tynd. Derfor er det vigtigt, at alle holder øje med skiltningen, hvor det tydeligt fremgår, om det er tilladt at bevæge sig ud på isen.

For alle andre søer i kommunen er skøjteløb og færdsel stærkt frarådet, da det er umuligt at vide, om isen er sikker.

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top