Tilbud om rådgivning til familier med børn i 0-18...

Ny viden skal styrke prognosesikkerhed og økonomistyring på det specialiserede børneområde

Konstitueret direktør i Børn- og Ungeforvaltningen Camilla Nowak kunne tirsdag den 9. juni orientere Børn- og Ungeudvalget om en analyse udført af revionsfirmaet BDO. I samme møde præsenterede hun de greb, der skal til for at følge rapportens anbefalinger:

– Forvaltningen har i årevis haft et merforbrug på området for sårbare børn og unge, som vi ved skyldes en stigning i flere børn med behov for hjælp. Det har gennem årene været forsøgt løst med flere genopretningsplaner og indsatser internt i forvaltningen. Vi har nu fået en vigtig viden, i form af et eksternt blik, som vi ikke havde tidligere. Det ændrer ikke ved, at vi ser ind i et større merforbrug på området, men jeg kan konstatere, at vi har haft nogle blinde pletter på bl.a. delegering af budgetansvar og rollefordelinger. Her skal vi blive dygtigere, og jeg har tænkt mig bruge rapportens anbefalinger aktivt, så vi kan blive bedre til at budgettere, kontrollere og forudsige vores udgifter, end vi er i dag, siger konstitueret børn- og ungedirektør Camilla Nowak.

Børn- og Ungeforvaltningen har de seneste år oplevet udfordringer med budgetoverskridelser og usikkerhed om merforbrugets størrelse på det specialiserede børneområde. Der har derfor været behov for en analyse og vurdering af økonomistyringen og prognosesikkerheden på området.

– Vi kan ikke forudse, hvor mange børn, der får brug for hjælp, men vi kan give den hjælp, der er brug for – og det gør vi. Dét, vi skal blive langt dygtigere til – og som rapporten påpeger – er at organisere arbejdet omkring økonomistyringen, så vi sikrer en organisatorisk læring og vidensdeling imellem vores ledere og medarbejdere på tværs af afdelinger. Det er min ambition at sikre, at det nu sker i tæt samarbejde med min forvaltning, konkluderer Camilla Nowak.

Allerede i dag har jeg samlet de ansvarlige chefer og en arbejdsgruppe for at iværksætte flere af rapportens anbefalinger hurtigst muligt. Børn- og Ungeudvalget vil kunne følge arbejdet tæt med kvartalsvis afrapportering, og målet er, at rapportens anbefalinger så vidt muligt skal implementeres i 2020, så udvalget får større overblik og handlemuligheder for at håndtere økonomien på området fremadrettet. 

Fakta:
Analysen, som er udarbejdet af BDO, skal bidrage til, at forvaltningen fremadrettet kan arbejde hen imod en bedre og mere sikker økonomistyring, der sikrer forudsigelighed, overblik og handlemuligheder i forhold til det specialiserede børneområde. 

BDO anbefaler en række konkrete tiltag så som at styrke og tydeliggøre rolle- og ansvarsfordeling omkring budgetdata og budgetforudsætninger, decentralisering af budgetansvar, tilpasning af prognosemodeller og bedre organisatorisk læring på tværs af afdelinger.

Analysen er lavet i tillæg til den eksterne analyse af det samlede specialiserede socialområde, som er udarbejdet af Rambøll A/S. Børn- og Ungeudvalget blev på mødet 9. juni også orienteret om en revisionspåtegnelse på området for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Her viser en stikprøvekontrol i Børne- og Ungerådgivningen fejl i enkelte sager om udbetaling. Det får den konsekvens, at alle sager om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til forældre vil blive gennemgået for at sikre kvaliteten, og de berørte vil herefter blive kontaktet. 

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen