Tilbud om rådgivning til familier med børn i 0-18...

Har du hjerterum til mere?

Aflastnings- og plejefamilierne kan være enlige, par, traditionelle eller regnbuefamilier. Det vigtigste er, at man har hjerterum og overskud til at gøre en forskel for et barn.

Alle børn har ret til et godt liv med tryghed og omsorg. For nogle børn er det et andet sted end hos sine forældre, nemlig hos en plejefamilie. Og for andre er det afgørende for at kunne blive boende hjemme, at de noget af tiden har mulighed for at være i en aflastningsfamilie.

¾ af anbragte børn bor langt væk

I Odense er omkring 300 børn og unge anbragt eller i aflastning hos en plejefamilie, men kun omkring en fjerdedel er det i en plejefamilie, der er bosiddende i Odense. Det betyder, at de fleste af Odenses anbragte børn bor mere eller mindre langt væk fra deres kendte netværk som familie, klassekammerater og venner fra fritidsinteresser. 

Når Odense Kommune spørger, om flere af borgerne (og medarbejderne?) har ‘Hjerterum til mere’, så er det fordi, at når man vil gøre en forskel for et barn i en sårbar situation, handler det både om at have hjertet på rette sted og om at kunne rumme barnet og den baggrund, som det kommer med. 

Et godt match er vigtigt

Odense Kommune har en række dygtige plejefamilier, som Familieplejen Odense gør meget for at støtte undervejs og i 2018 opgraderede Odense Kommune antallet af plejefamiliekonsulenter fra fem til ni.

Fordelen er, at plejefamiliekonsulenterne i endnu højere grad kan matche plejefamilier og plejebørn, så det giver den bedste start. De nuværende plejefamilier har desuden fået tilknyttet en fast konsulent, hvilket giver større tryghed og sparring, når man som familie skal være et godt hjem for et anbragt barn.

– Det er vigtigt for os at give plejefamilierne den tryghed at vide, at de ikke står alene med ansvaret, og uanset om man er rutineret eller ny plejefamilie, vil der altid opstå situationer, hvor man har brug for sparring eller vejledning. Vi håber, at endnu flere har mod på og hjerterum til at åbne deres hjem for et plejebarn, siger Charlotte Jensen, der er centerchef for Børne- og Ungerådgivningen i Odense.

Det kræver mange overvejelser at blive plejefamilie, måske aflastningsfamilie kan være et skridt på vejen? Uanset hvad er december og juleferien måske det rette tidspunkt at mærke efter, om der skulle være ’hjerterum til mere’.

Fakta

For at blive plejefamilie skal man være godkendt til dette, og det er Socialtilsyn Syd, der foretager godkendelsen. Første trin er at udfylde et ansøgningsskema.  
Læs mere her.

For at vide mere inden man laver en ansøgning, kan man kontakte familieplejekonsulent Karen Cantoni, mobil 23495841, eller Familieplejekonsulent Svend Gammelgaard, mobil 21173703.
Læs mere her.

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen