Økonomiudvalgets udtalelse om forsinkelse af letbanen

Find din vej mod uddannelse og job: Vælg mellem 18 forskellige 10. klasse-tilbud i Odense

Det kan være svært at vælge, hvilken retning du skal gå, når den sidste karamel er kastet på sidste skoledag i 9. klasse. Derfor laver UngOdense også en digital udgave af et informationsmøde om hele den brede vifte at 10. klasse-tilbud. Filmen, der er tilgængelig fra 13. januar kl. 17 erstatter dermed igen i år det fysiske informationsmøde af hensyn til at undgå smittespredning. 

En del unge føler sig klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, mens mange andre har glæde af et ekstra år til at beslutte sig i. Til dem siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen:

– 10. klasse er godt år for jer unge mennesker til at modnes i. Her møder I unge fra hele byen og kommer i klasse med andre, end dem I har gået med de første år af skolen. Nogle vælger at dyrke deres interesse for et særligt felt i 10. klasse, mens andre benytter chancen for at snuse til noget helt nyt. Det giver gode muligheder for at være nysgerrig på sig selv, sine nye kammerater og ikke mindst på hvilken vej, I vil gå i fremtiden.

I filmen, der ligger på UngOdenses hjemmeside, kan du høre om hele 18 forskellige tilbud:

10. klasse med studieretning

Der er syv forskellige studieretninger at vælge i mellem.

Camp10 i Ungdomshuset: Global, The Arts og 10.mix
NBA10 på Niels Borhs Allé 210: Sport & E-sport, Psykologi & Samfund, Teknologi & Science og 10.mix.  
Hjalleseskolen: Sport, Elite & Event

Kombineret 10. klasse

UngOdense tilbyder i samarbejde med erhvervsuddannelserne en række kombinerede 10. klasse-tilbud med hver deres erhvervsuddannelsesprofil. I et kombineret 10. klassetilbud aflægger du både folkeskolens 10. klasse eksamen og afslutter grundforløb 1 på erhvervsuddannelsen. Du kan altså fortsætte direkte på erhvervsuddannelsens grundforløb 2. efterfølgende. 
  
Syddansk Erhvervsskole: Byggeri & Industri 10, Digital10 og Style10 
Kold College: Choice10 
Tietgen Business: Digital Markedsføring & Design, Event og Innovation 

 
Et 10. skoleår i et mindre og trygt fællesskab

Elever med særlige personlige, sociale eller faglige behov kan tilbydes et særligt tilrettelagt skoleår i 10. klasse. Ud fra din uddannelsesplan og særlige behov laver skolens leder, din forældremyndighed, dig selv og UU-vejlederen aftale om et særligt undervisningsforløb, der omfatter undervisningsfag, din deltagelse i brobygning og praktik og dine vilkår ved afgangsprøverne. 
  
Du kan vælge Dagskolen i Danmarksgade 10D, EUD10 på Munkebjergvej, Huset på Blangstedgårds Allé 93 og Job10 på Niels Bohrs Allé 210.

Leder af UngOdenses 10. klasser, Kristina Munk, er glad for at kunne tilbyde unge mennesker i Odense så mange forskellige retninger at gå, når det det gælder om at finde vej til job og uddannelse. I nuværende skoleår er det 375 unge, der går via UngOdenses 10. klasser.

– De mange muligheder betyder, at der næsten sikkert vil være en 10. klasse, der passer lige nøjagtigt til dig. Omvendt kan du som udgangspunkt let være i tvivl om, hvad du skal vælge. Derfor er det også en god idé at høre om de forskellige retninger, og så vil vi fra UngOdense også efterfølgende rigtigt gerne svare på spørgsmål, der kan hjælpe dig med at blive afklaret om, hvad der er det bedste valg for dig, siger Kristina Munk.

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen