En plan for håndteringen af energikrisen i Odense

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har udsendt fire anbefalinger, som Odense Kommune allerede har sat i gang. Konkret betyder det, at man i Odense Kommune fra den 1. oktober 2022:

  • Sænker temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader
  • Slukker den udendørs belysning på offentlige bygninger
  • Forkorter fyringssæsonen
  • Igangsætter arbejdet med en kampagne med spareråd til kommunes medarbejdere

 

En plan for Odense

Selvom Odense Kommune bakker solidarisk op om de nationale anbefalinger, skal der mere til. Derfor er byrådets partier blevet enige om en samlet plan for Odense Kommunes håndtering af energikrisen. En plan, der kan reducere energiforbruget og optimere de ressourcer, der er til rådighed.

Planen består af en række tiltag, der igangsættes allerede nu, eller som kan aktiveres på et senere tidspunkt. Nogle af disse tiltag vil kunne mærkes af både ansatte og borgere i Odense Kommune, mens andre sandsynligvis slet ikke vil blive bemærket.

Ud over at følge de nationale anbefalinger betyder det, at:

  • Der igangsættes en bydækkende Kampagne – Odense sparer energi
  • Saunaer i svømmehallerne og klubber slukkes
  • Kommunale springvand slukkes i tidsrummet 22.00 – 07.00
  • Det kommunale trådløse netværk i ikke døgnbemandede administrationsbygninger slukkes over natten
  • Der igangsættes automatisk slukning af computerskærme i dvale
  • Udvalgte multifunktionsmaskiner nedtages
  • køleanlæg i en række bygninger slukkes

Desuden har kredsen af partier bedt forvaltningen om at undersøge muligheder og konsekvenser af en række tiltag, som det kan blive nødvendigt at tage i brug, hvis krisen skulle udvikle sig yderligere. F.eks. kan det blive nødvendig at revurdere, hvordan vi bruger og opvarmer kommunens idrætsfaciliteter, som bruger store mængder af fjernvarme.

Endelig er der en pulje af muligheder, som partierne ikke ønsker, at vi tager brug. F.eks. er der ikke et ønske om at slukke gadebelysningen. Det kan både påvirke trafiksikkerheden og skabe utryghed for borgere i nattelivet. Derfor slukkes gadelyset ikke. Hverken i eller uden for bymidten.

Økonomiudvalget følger løbende udviklingen og vurderer om nye tiltag skal tages i brug.

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top