COVID-19: Odense Kommune indfører på linje med andre kommuner coronapas for alle ansatte

Fremover skal alle medarbejdere i Odense Kommune kunne fremvise et gyldigt coronapas.
 

Økonomiudvalgets beslutning og på linje med andre kommuner

Tiltaget er blevet besluttet af kommunens Økonomiudvalg og vil gælde så længe, COVID-19 betegnes som en ”samfundskritisk sygdom”. Dermed lægger Odense sig på linje med en række andre offentlige og private arbejdspladser, som har indført tilsvarende regler, efter at en ny lov fra Folketinget har gjort det muligt.

Beslutningen er truffet ud fra et vigtigt beskyttelseshensyn til den enkelte medarbejder og borger og for den generelle driftssikkerhed i kommunen. 

Gælder alle personalegrupper

Kravet om gyldigt coronapas og eventuelt test gælder alle personalegrupper – fra børnehaver og skoler over hjemmepleje, plejehjem og bosteder til kontorer og andre administrative enheder. Derudover vil der være særlige tilfælde, hvor en leder kan pålægge medarbejdere at blive testet for COVID-19. Det kan f.eks. være, hvis der er store smitteudbrud på en arbejdsplads, hvor det er afgørende at få inddæmmet smitten hurtigst muligt.

De nye regler træder i kraft mandag den 6. december 2021 og vil blive administreret tillidsbaseret.

Ledelsen i Odense Kommune vil naturligvis være opmærksom på, at der er behov for en vis implementering i den første uge. Kravet vil blive håndhævet af ledelsen på den enkelte arbejdsplads. Tilsidesættelse af kravet om coronapas kan i yderste tilfælde få ansættelsesmæssige konsekvenser. 

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top