Beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt er glad for, at så mange odenseanere i løbet af 2021 kom i job eller blev klar til job og dermed fik erhvervsfrekvensen til at stige.
“Det er meget positivt, at vores arbejdsstyrke vokser, og at det sker med en hastighed, der er højere end i resten af landet. Udviklingen betyder jo, at flere enten er kommet i arbejde eller nu står klar til at komme i job og dermed kunne tilfredsstille virksomhedernes behov for arbejdskraft,” siger beskæftigelses- og socialrådmanden.
Odense er på rette vej
Både Beskæftigelses- og Socialudvalget og Odense Byråd har vedtaget et mål om, at erhvervsfrekvensen i Odense skal være på niveau med resten af Danmark i 2027.
Det betyder, at erhvervsfrekvensen i Odense hvert år skal stige med 0,7 procentpoint mere end resten af landet. I år er den steget 1,0 procentpoint mere end resten af landet.
“Vi er meget ambitiøse, for vi vil ikke have, at væksten i byen bliver bremset af, at virksomhederne mangler arbejdskraft. Samtidig er det vigtigt, at vi i opgangstider sørger for, at odenseanere langt væk fra arbejdsmarkedet kommer i job og får sig bidt fast i arbejdsmarkedet,” siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.
Flere unge er kommet i job
Den høje stigningstakt skyldes blandt andet at flere – heriblandt mange unge – er kommet i job. Erhvervsfrekvensen kan kun stige, hvis flere kommer i job eller bliver jobparate, eller ved at andelen af forsørgede uden for arbejdsstyrken falder.
“De store studiebyer har alle en erhvervsfrekvens under landsgennemsnittet, fordi studerende først tæller med i arbejdsstyrken, når de har et studiejob. Når vi har flyttet os, skyldes det ikke mindst, at erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune arbejder tæt sammen om at få flere unge i studiejob. Et studiejob er nemlig et af de bedste kort, man kan have på hånden, når man møder arbejdsmarkedet som dimittend,” siger næstformand for Beskæftigelses- og socialudvalget, Cæcilie Crawley.
Fakta:
Danmarks Statistik beregner én gang om året erhvervsfrekvensen som arbejdsstyrken – beskæftigede og ledige jobparate – i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder.
I Odense voksede arbejdsstyrken med 2,3 procentpoint fra 72,0 til 74,3 procent i 2021, mens den i resten af landet steg med 1,3 procentpoint fra 77,7 til 79,0 procent.
I 2020 havde Odense Danmarks næstlaveste erhvervsfrekvens, mens kun Lolland Kommunes var lavere.
I 2021 lå Odense foran Lolland, Langeland og Ærø kommuner.