Smitten stiger i Nyborg Kommune

Smitten stiger i Nyborg Kommune

Vi har gennem perioden haft relativt få tilfælde af smittede i kommunen, og oplevelsen er, at langt størstedelen overholder udmeldte restriktioner og følger med i myndighedernes løbende udmeldinger.

Vi oplever desværre i øjeblikket, at vi har en stigning i smittede med coronavirus i Nyborg Kommune.

Med fælles hjælp kan vi få vendt den nuværende udvikling og mindske smittetrykket i Nyborg Kommune.

Du kan følge med de daglige opgørelser af incidenstal her

Vi er alle – helt forståeligt – ærgerlige over de nuværende restriktioner og begrænsninger, men det er rigtigt vigtigt, at vi alle holder godt fast i de gode vaner.

Tiltag for forsamlinger og socialt samvær

Det sociale liv har været og er stadig på en hård prøve siden pandemiens start. Det er fortsat opfordringen, at du skal begrænse din sociale kontakt til at se så få, faste personer som muligt for at holde smittespredningen nede.

  • Anbefaling om max fem personer i dit private hjem inkl. husstanden (medmindre husstanden er på mere end fem personer).
  • Anbefaling om social kontakt med max fem personer, ud over din husstand og arbejdsplads.
  • Der er en generel afstandsanbefaling på to meter for alle. Der gælder visse undtagelser fra anbefalingen, bl.a. i dagtilbud og ved undervisning af sårbare personer.

Orienter dig i Sundhedsstyrelsens gode råd og vejledninger til social samvær

Hvorfor skal vi undgå at ses med for mange mennesker?

Ny coronavirus er stadig iblandt os. Det er vigtigt, at vi stadig gør, hvad vi kan for at holde smitten nede. Det kan vi blandt andet gøre ved at begrænse antallet af personer, vi ses med.

Se filmen ‘Undgå at ses med for mange mennesker’ her 

Socialt samvær

For at holde smitten under kontrol er det særligt vigtigt, at vi er sammen med færre personer, i kortere tid, og ikke med for mange forskellige.

Få mere information om ‘Socialt samvær’ her

Se den originale nyhed fra Nyborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen