Fredag 27. november når Slotsprojektet i Nyborg en vigtig milepæl. Nyborgs nye torv indvies som et åbent og multifunktionelt byrum, der binder by og slot sammen i en helhed.
Indvielsen af Nyborg nye torv finder sted fredag 27. november kl. 16.30. Indvielsen falder sammen med tændingen af juletræ og julebelysning i hele Nyborg Kommune. Indvielsen foretages af Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs. Et hornorkester vil spille musik fra renæssancen, og en ridder vil ad Rigest Hovedstrøg ankomme til Torvet til hest og bringe borgmesteren det sværd, der skal bruges til at åbne flasken, hvormed Torvet skal døbes.
En historisk plads
Torvet i Nyborg blev oprindeligt anlagt som turneringsplads i 1550’erne af Christian 3. En række spor i pladsens udformning markerer Torvets 500-årige historie.
Rigets Hovedstrøg
”Rigets Hovedstrøg” er det historiske vejforløb, der forbinder Øst- og Vestdanmark, og som løber tværs gennem Nyborg. Vejen er vist på Torvet som et diagonalt spor med en ensartet brostensbelægning af skårne og flammebrændte sten. Stenene er lagt i det samme sildebensmønster, som findes i Landporten, hvorigennem Riget Hovedstrøg fortsætter videre mod vest.
Ridder-relieffer
Fire sten på Torvet har et udskåret relief af en ridderhjelm. Ridderhjelmene er alle forskellige og fra forskellige perioder, og stenene markerer hvert af de fire hjørner på turneringspladsen. I en linje midt på pladsen ligger syv sten med motiver af riddere til hest. På den midterste sten ser man lansernes sammenstød. Motiverne er skabt af kunstneren Jens Bohr.
Monogram i vand
De omkring 60 dyser i vandkunsten på Torvet er lagt i et mønster, der viser Christian 3.’s kronede ”C”. Vandet sprøjtes op i luften med forskellige intervaller, og om aftenen oplyses vandstrålerne nedefra. Børn og dristige sjæle kan forsøge at nå igennem uden at blive vandmærket af det kongelige monogram.
Egetræ refererer til Luther
Det store egetræ på pladsen er en reference til Luther-egen i Wittenberg i Tyskland. Det skal minde om, at det var med Nyborg som residensstad, at Christian 3. i 1536 gennemførte Reformationen i Danmark. Ud fra træet breder sig en flade af ældre brosten. Disse sten dukkede op, da man fjernede asfalten, og stammer fra en tidligere brolægning af Torvet. Om aftenen lyser lamper fra træets krone ned på belægningen.
Nummersten
I belægningen på Torvet kan man finde en lang række ”nummersten”, som har indgået i Torvets tidligere belægning, hvor de markerede bodholdernes stadepladser på Torvet.
Nyborgs absolutte centrum: I Torvets sydøstlige hjørne finder man en sten med et særegent firkantet mærke. Det er en nulpunktsten, som oprindeligt var placeret på Torvet som udgangspunkt for opmåling af afstande til de omkringliggende byer. I en årrække har stenen ligget i en stensætning i Lindealléen, men nu er den tilbage på Torvet som markering af Nyborgs absolutte centrum.
Et multifunktionelt byrum
Torvet skal fungere som et aktivt byrum med mulighed for rekreation, events og byliv.
Klar til store events
Det nye torv har belægning i jævn og skridsikker nordisk granit inspireret af den oprindelige turneringsplads. Torvet er niveaufrit og kan facilitere aktiviteter og events af enhver størrelse og karakter på alle sine 4000 m2, og julemarkedet og Danehof med ridderturnering vil have deres faste pladser her. Der er udtag til el og vand og afløb forskellige steder, og mindre events kan arrangeres med kort varsel, ligesom erhvervsdrivende på Torvet har mulighed for at have udeservering. Juletræet vil også i fremtiden stå på Torvet og har fået sin helt egen sokkel under belægningen.
Belysning
Torvet får belysning og bænke langs husfacaderne. Hver belysningsmast får to lamper, – en mod facaderne og en ud mod Torvet. Herved opstår en behageligt belyst opholdszone langs facaderne, hvor også bænkene kommer til at stå. For at sikre tilstrækkelig belysning på Torvets midte på mørke aftener og om natten opstilles også to høje master med projektører, som garanterer tilgængelighed og sikkert ophold og færdsel overalt på Torvet. Denne belysning vil også anvendes til særlige events.
Trafik
Rigets Hovedstrøg er beregnet til kørsel og markeres diagonalt henover Torvet med en ensartet brostensbelægning af gamle, skårne og flammebrændte sten, der sikrer en smuk, jævn og skridsikker overflade, og som også minimerer dækstøjen fra bilerne. Bilerne vil køre ensrettet fra Korsgade på tværs af Torvet mod Slotsmøllen og Stendamsgade. Det er tilladt at dreje mod Slotsgade, der er ensrettet i samme retning som nu. På Torvet vil Slotsgades kanter være markeret i belægningen. Der vil herudover være skilte, der viser, hvor det er tilladt at dreje. Den højst tilladte hastighed vil være 30 km/t, og kørsel er ikke tilladt på resten af Torvet, dog tillades ærindekørsel. Parkering er ikke tilladt på Torvet.
De har skabt Torvet
Det er Schønherr Landskabsarkitekter, Schul Landskabsarkitekter, CUBO Arkitekter samt ingeniørfirmaet Søren Jensen, der står bag udformningen af det nye Torv. Munck Havne og Anlæg har været hovedentreprenør, Birkely Anlægsgartner har udført brolægningen, Aqua-teknik har bygget vandkunsten, og Nyborg El har stået for el-arbejderne på det nye torv.
Bag Slotsprojektet, som det nye Torv er en del af, står A.P. Møller Fonden, Realdania, Slots- og Kulturstyrelsen, Nyborg Kommune og Østfyns Museer.