De seneste ugers udvikling med coronavirus/COVID-19 har vist, at civilsamfundet endnu en gang træder til, når mennesker har brug for hjælp.
De frivillige er med til at få hverdagen til at hænge sammen under coronakrisen. Der oprettes hotlines, frivillige handler ind for karantæneramte, går en tur med deres hund eller drikker en kop virtuel-kaffe og får sig en god snak, så ingen skal føle sig alene.
Nedenfor ses en række nyttige links i en svær tid – landsdækkende og lokale.
Landsdækkende
Frivilligcentrene
Har udarbejdet en imponerende liste over lokale initiativer som Frivilligcentrene og Selvhjælp Danmark har sat gang i.
Headspace
Har åbnet en national headspace-linje hvor børn, unge og forældre kan ringe ind. Den er åben man-søn kl. 12-18.
Læs mere her https://www.headspace.dk/
Røde Kors
Kører dels en Corona hotline for bekymrede borgere og et Hjælpenetværk, hvor man kan melde sig som frivillig og blive matchet med én, der mangler hjælp til indkøb, afhentning af medicin, hundeluftning m.m. Børnepasning er undtaget.
Læs mere her om hjælpenetværket
Røde Kors har også lanceret den digitale besøgstjeneste snaksammen.dk.
Her kan man læse mere og booke et virtuelt besøg. SnakSammen er en snak mellem to mennesker. En frivillig fra Røde Kors og dig. I kan snakke om alt: om fælles interesser, om dagens begivenheder og dagens nyheder. Samtalerne varer 15-60 minutter og det er helt gratis. I kan se hinanden, mens I snakker. I sidder hver især hjemme hos jer selv, men I kan se hinanden på video, mens I snakker sammen. Helt uden at du skal installere besværlige programmer.
Ventilen
Tilbyder dem der allerede er i et af deres lokale tilbud at ”mødes” on-line i et privat forum, hvor 2-3 frivillige står for at starte en samtale. Tilbuddet startede 23. marts, og man vil forsøge at holde åbent hver dag kl. 16-18.
Læs mere på Ventilens facebookside
Se også Ventilens gode råd til at holde ensomheden på afstand her
Dansk Ungdoms Fællesråd
Har de mest udtømmende lister over ideer, links og gode råd til både organisationer og enkeltpersoner. De er virkelig gode.
Se her hvordan man kan skabe fællesskab med virkelig mange gode ideer
Få et overordnet link til en hel masse andre gode ideer og links her
Ældre Sagen
Har lavet en guide ”Sådan oplever du kultur i din stue” med rigtig mange gode ideer og links til litteratur, film, museer, live-oplevelser og historiske oplevelser, man kan bruge og besøge gratis. Man behøver ikke at være ”ældre” for at kunne blive inspireret
Se guiden ”Sådan oplever du kultur i din stue” her
Ældre Sagen har også oprettet en telefonlinje.
Meld dig som frivillig til telefonlinjen eller få en telefonven
Danske Handicaporganisationer
Har i ugebrev samlet sidste nyt på handicapområdet set i lyset af Corona situationen
Alzheimerforeningen
Har dels udarbejdet gode råd til pårørende og dels forslag til aktiviteter og samvær med mennesker med demens.
Desuden henviser Alzheimerforeningen til gratis rådgivning og støtte på Demenslinien på tlf. 5850 5850.
Hjerteforeningen
Har oprettet et coronasite med den nyeste viden om Corona og hjertesygdom og så har man oprustet på hjertelinjen, hvor mange hjertepatienter ringer ind og taler med rådgiverne om tanker og bekymringer. Samtalerne har i stigende grad også fokus på mangel på socialt liv og ensomhed.
Se Hjerteforeningens coronasite her
LEV
Har samlet alle relevante artikler og info om corona her
Natteravnene
Har etableret fællesskabslinjen til dem der kunne have glæde af det. Fællesskabslinjen er en service, hvor man kan blive ringet op af en Natteravn.
Som Natteravne er de vant til at tale med alle og kan tale om løst eller fast. De vil meget gerne tale med dig, hvis du har brug for en snak.
Læs mere om Fællesskabslinjen her
Det Nationale Sorgcenters
Har oprettet en børne hotline – hvor erfarne psykologer står klar til at tale med børn om corona mm. Den er åben hver dag fra 9-16 hver dag på tlf. 6916 1667.
Lokale
Corona-hotline tlf. 6333 7030. Hotline betjenes af sygeplejersker og har åben på alle hverdage kl. 9-15.