Projektet handler om at hjælpe borgere i rusmiddelbehandling med at komme tættere på job eller uddannelse. Og indsatsen virker.
Halvvejs i det 4-årige projekt, der kombinerer en Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS) med rusmiddelbehandling, viser en midtvejsevaluering, at borgerne i projektet bliver hjulpet tættere på arbejdsmarkedet.
Den vigtigste faktor i projektet er, at borgerne ønsker at starte job eller uddannelse. Sammen med borgeren arbejder IPS-konsulenten med at finde det rette job- eller uddannelsesmatch. Det sker uanset hvad borgeren har af problemstillinger. Det er borgerens motivation, behov og ønsker, der er omdrejningspunktet.
Metoden er med andre ord et opgør med gammeldags tænkning om, at borgergruppen ikke kan deltage på lige fod med andre på arbejdsmarkedet, men at det hele hænger sammen.
Det fortæller Anders Thomsen Brok, afdelingschef for IPS.
”Én af fordelene ved IPS-rusmiddel projektet er at borgerne får en oplevelse af, at de to indsatser – rusmiddelbehandling og jobcenteret – hænger mere sammen og at indsatserne kører sideløbende”, fortæller han og fortsætter:
”Det går bare hurtigere, når IPS og rusmiddelbehandlingen taler sammen, og det kommer borgerne til gavn”.
En anden fordel er den fleksibilitet, som IPS-indsatsen kan tilbyde.
”Borgerne er glade for fleksibiliteten vedr. hvor møderne afholdes og hvor ofte de afholdes”, siger afdelingschefen.
Flere borgere i rusmiddelbehandling i job med IPS-indsats
Midtvejsevalueringen viser, at sammenlignet med borgere i rusmiddelbehandling, der IKKE er tilknyttet en IPS-konsulent, kommer flere borgere fra projektet væk fra offentlig forsørgelse. Ved midtvejsevalueringen er 43 borgere startet i arbejde eller påbegyndt en uddannelse.
Erfaringer fra projektet peger også på, at borgerne i IPS har færre og kortere perioder med tilbagefald end borgere uden en IPS-konsulent.
Tilgængeligheden af jobcentret på rusmiddelenhederne er et plus IPS-rusmiddelprojektet gavner også medarbejderne i SOFs U-turn og Center for Rusmiddel København.
Ifølge Mette Clausen, afdelingsleder i U-turn, og Charlotte Avlastenok, afdelingsleder i Rusmiddelbehandling Nyropsgade, bruger medarbejderne i rusmiddelbehandlingen færre kræfter på koordinering ved at have jobcenteret tæt på. Projektet gør det naturligt at tale uddannelse og beskæftigelse som en del af rusmiddelbehandlingen.
”De unge taler oftere end tidligere job og uddannelse med deres behandler og behandling med deres IPS-konsulent. Det er jo udtryk for en forståelse af at indsatserne kan berige hinanden, fortæller Mette Clausen.
Forstærket fokus og motivation for rusmiddelbehandling
Motivationen for at gå i rusmiddelbehandling kan styrkes af udsigten til at komme i job eller uddannelse. Ligesom motivationen for at starte uddannelse eller arbejde, kan styrkes ved at hjælpe borgere med at få hjælp i rusmiddelbehandlingen.
Som led i projektet har Ungecentret og JKI i BIF fået tilknyttet to rusmiddelbehandlere fra Center for Rusmiddelbehandling, der har en særlig ekspertise i at motivere borgere til rusmiddelbehandling.
De har i løbet af de to år talt med ca. 280 borgere og gennemført over 650 samtaler. Cirka halvdelen af de borgere, som har talt med rusmiddelkonsulenterne, har valgt at starte i rusmiddelbehandling. Dermed er de i stor udstrækning med til at bygge bro mellem jobcentrene og rusmiddelbehandlingen.
Konsulenterne kan skiftevis træffes på Ungecentret og JKI, hvor sagsbehandlerne kan henvende sig med borgere, som har et problematisk brug af rusmidler.