Bliv underviser i Sydhavn Genbrugscenter

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings vision frem mod 2025 ”Fællesskab København” indeholder en ambition om, at København i 2025 skal være CO2-neutral og en by, der ikke spilder ressourcer.

I 2050 skal København være en by fri for affald.

Sydhavn Genbrugscenter blev indviet i maj 2019 og har ud over den almindelige funktion som genbrugsstation fokus på udvikling af nye cirkulære løsninger der gør, at flere af byens affaldsressourcer bliver genbrugt. Derudover skal der deles viden om genbrug.

En af de indsatser der skal bidrage til dette, er Åben Skoleforløb, hvor skoleklasser i Københavns Kommune kan komme på besøg i Sydhavn Genbrugscenter og få involverende workshopbaseret undervisning i genbrug.

Københavns Kommune leder nu efter undervisere der skal stå for udvikling, planlægning og afvikling af Åben Skoleforløb i skoleåret 2020 – 2021.

For at blive taget i betragtning som underviser, er det nødvendigt, at du er uddannet skolelærer og at du har kendskab til genbrug, som er omdrejningspunkt for de åben skoleforløb, vi har i Sydhavn Genbrugscenter.  

 

Vi vil gerne have en ansøgning der indeholder følgende:

1)    En beskrivelse af det undervisningsforløb, du gerne vil stå for.

2)   En beskrivelse af dine erfaringer med at planlægge og afvikle undervisningsforløb dvs. også din erfaring med formidling.

3)   En beskrivelse af din faglighed inden for det felt, du gerne vil undervise. i.

4)   De tre vigtigste læringspunkter, som dit undervisningsforløb vil løfte.

De tilbud vi modtager, vil blive vurderet ud fra de fire ovenstående parametre samt en vurdering af hvilke undervisningsforløb, der vil være størst efterspørgsel efter.

 

Økonomi

Som underviser vil du modtage et honorar pr undervisningsgang på 2.000 kr. + moms. Dette dækker alle udgifter herunder til forberedelse, transport mv.

 

Deadline for tilbudsgivning

Tilbud skal sendes til projektleder for Sydhavn Genbrugscenter Kristoffer Carr-Saunders på jh69@kk.dk  – senest den 9. august 2020 kl. 23.59.

De undervisere der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 30. august 2020 med henblik på at aftale hvornår forløbene kan finde sted.

Se den originale nyhed fra Københavns Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top