For at få dansk statsborgerskab er det en betingelse, at medvirke i en grundlovsceremoni, hvor formålet er at højtideligholde og markere erhvervelsen af det danske statsborgerskab.
To gange årligt vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om statsborgerskab, skal du fra 2020 også deltage i en grundlovsceremoni. Ved grundlovsceremonien skal du blandt andet underskrive en erklæring om, at du vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Folketinget har den 23. juni 2020 vedtaget lovforslag nr. 180 – Der vil ikke blive stillet krav om, at ansøgerne skal udveksle håndtryk i forbindelse med deltagelse i grundlovsceremonier for at blive danske statsborgere.
Kalundborg Kommune afholder grundlovsceremoni på Rådhuset, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg, torsdag den 24. september 2020 kl. 16.30.
Tilmelding til grundlovsceremoni
Du skal tilmelde dig ceremonien. Tilmelding sker på Kalundborg Kommunes hjemmeside, hvor du skal udfylde en tilmeldingsformular. Du skal bruge NemID for at udfylde tilmeldingsformularen.
Tilmeldingsfrist: mandag den 7. september 2020.
Selvom du har været tilmeldt tidligere aflyste ceremonier, skal du stadig tilmelde dig den nye ceremoni.
Du kan læse mere om grundlovsceremonien på Kalundborg Kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk
Har du spørgsmål til grundlovsceremonien er du velkommen til at kontakte direktionssekretær Dorte Johansen i Ledelse, Jura & Kommunikation på telefon 59 53 45 28.