Stem til seniorrådsvalget | Nyheder

I år er der endnu en gang valg til Seniorrådet i Fredericia. Derfor får alle, der er fyldt 60 år, senest d. 30. november 2020, valgmaterialet tilsendt.

Der er der to måder at stemme til Seniorrådet på; enten pr. brev eller digitalt. Derfor indeholder valgmaterialet, ud over præsentationspjecen med de 13 kandidater, både en kode til det digitale valg og en fysisk stemmeseddel.

Vælger du at stemme pr. brev – altså bruge den fysiske stemmeseddel, skal du sørge for, at vi har din stemmeseddel senest den 30. november 2020. Stemmesedlen kan du enten sende med almindelig post i den vedlagte returkuvert, eller afleverer den i en af de stemmeurner, der er stillet op på aktivitetscentre, FIC, biblioteket og rådhuset. Stemmeurnerne kan bruges i åbningstiden og indtil den 20. november, hvorefter urnerne tages ned.

Vælger du at stemme digitalt, skal du have stemt senest d. 30. november 2020 kl. 23.59. I brevet, der følger med valgmaterialet, er der en beskrivelse af, hvordan du stemmer digitalt.

Har du ikke modtaget valgmaterialet, kan du kontakte Senior og Handicap på valg@fredericia.dk.

Du stemmer til seniorrådsvalget her: https://avx.assembly-voting.com/frc2020

Hvor mange skal vælges?
Der skal vælges i alt ni medlemmer til det nye Seniorråd. De ni, der kommer i Seniorrådet, er de ni, der har fået flest stemmer. Resultatet af valget bliver offentliggjort hurtigst muligt efter den 30. november 2020.

Seniorrådets opgaver
Fredericia Kommune har siden 1995 haft et Seniorråd, der skal tages med på råd, når der skal træffes beslutninger, som vedrører de ældre borgere i kommunen. Seniorrådets formål er nemlig at være med til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og Byrådet. Seniorrådet kan også rådgive byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Medlemmerne til Seniorrådet vælges for en 4-årig periode. Den kommende valgperiode starter pr. 1. januar 2021.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top