H.K.H. Kronprinsessen deltager ved fejringen af Lillebæltsbroens jubilæum | Nyheder

21. oktober 1970 klippede Kong Frederik den 9. den røde snor og erklærede Lillebæltsbroen for åben. I de kommende uger fejres brojubilæet i både Middelfart og Fredericia. Fejringen kulminerer den 21. oktober klokken 16.15 med deltagelse af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen.

Kronprinsessen sejler med sejlskibet Aventura fra Gl. Havn i Middelfart til Lillebæltsbroen og derfra til Snoghøj i Fredericia. Herfra fortsætter turen i veteranbil henover Lillebæltsbroen tilbage til Middelfart. Kronprinsessens veteranbil vil køre forrest i en kortege af lokale veteranbiler fra Dansk Veteranbil Klub Lillebælt. Kronprinsessen vil dermed opleve Lillebæltsbroen både fra søsiden og landsiden.

Middelfart og Fredericia kommuner er sammen værter for besøget, og Kronprinsessen vil under besøget blive fulgt af Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og Fredericias borgmester, Jacob Bjerregaard.

Besøget er kulminationen på en ugelang fejring af Lillebæltbroens jubilæum. Ud over det kongelige besøg kan man blandt andet opleve en særudstilling på Middelfart Museum, debatarrangementer om Lillebæltsforbindelsens fremtid og kunstinstallationer med brotema i både Fredericia og Middelfart.

Se den originale nyhed fra Fredericia Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen