På grund af de nye anbefalinger for at reducere smitten med Covid-19, har Fredericia Kommune og Kanalbyen i Fredericia valgt at aflyse dialogdagen den 23. september 2020 kl. 11:00-17:00. Dialogmødet erstattes af en online dialog.
Dine ideer er vigtige for os
Fredericia Kommune og Kanalbyen vil dog fortsat meget gerne høre fra alle, der har ideer og inputs til den kommende bypark. Du kan give dine inputs i kategorier som f.eks. ’aktiviteter’ eller ’historie’ via denne hjemmeside: https://sway.office.com/p2kaPWN26hHxT9zZ?ref=Link
Der er åbent for input frem til tirsdag den 29. september kl. 12.
Se de første skitseforslag til parken
Frem til den 29. september kan du i lobbyen til biblioteket i Prinsessegade se plancher, der viser et overordnet skitseforslag til byparkens udformning. Du kan også se dem på hjemmesiden for den online borgerinddragelse.
Fakta om den kommende bypark
Byparkens areal er 10.500 m² og strækker sig fra Kongensgade til Sofie Amalies Kanal i Fredericia. Landskabsarkitekterne SLA har fået opgaven at tegne og programmere byparken med gode bidrag fra Fredericias borgere og foreninger. Byparken vil være klar til indvielse i slutningen af 2021.
Har du nogle spørgsmål til ovenstående eller foretrækker at give din kommentar mundtligt, kan du kontakte:
Michael Nielsen, 20 90 67 38, michael.nielsen@fredericia.dk
Camilla Freundt, 41 23 16 70, camilla.freundt@fredericia.dk