Har du idéen til et kulturelt og bæredygtigt projekt?

Kulturregion Storstrøm ønsker at udvikle og understøtte kulturens bidrag til bæredygtig udvikling. Derfor har kulturregionen oprettet to puljer, hvor man kan søge tilskud til kulturprojekter, der gør forsøg med at kombinere kulturaktiviteter og bæredygtighed.

Pulje 1 Mikroprojektpulje:

Yder støtte til enkeltpersoner (over 15 år), kunstnere, foreninger og andre grupper til mindre projekter, der foregår i en eller flere af kulturregionens kommuner.

Der kan søges op til 25.000 kroner, og du finder puljen lige her på Kulturregion Storstrøms oversigt over mikroprojektpuljen.

Pulje 2 Regionalprojektpulje:

Yder støtte til regionale/tværkommunale udviklingsprojekter, som gennemføres af kulturinstitutioner eller foreninger på tværs af kommunegrænserne.

Der kan søges op til 50.000 kroner. Den pulje er også på Kulturregion Storstrøms hjemmeside med oversigt over regionalprojektpuljen. 

Du kan læse mere om puljerne, og hvordan du søger, på Kulturregion Storstrøms hjemmeside.

Kulturregion Storstrøm er et kultursamarbejde mellem kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Vordingborg og Stevns.

Se den originale nyhed fra Faxe Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top