Informationsmøder om to ansøgte solcelleparker

17. maj 2022

By- og Landskabsudvalget godkendte den 12. maj 2022 igangsætning af to fordebatter for ansøgte solcelleparker beliggende henholdsvis nord for Bouet samt øst for Storvorde og Sejlflod.

Høringsperioden for fordebatterne løber frem til og med den 24. juni 2022.

Se debatoplæg for solcellepark nord for Bouet

Se debatoplæg for solcellepark øst for Storvorde og Sejlflod

I forbindelse med fordebatterne afholder Aalborg Kommune informationsmøderne

  • Solcellepark nord for Bouet: informationsmøde den 31. maj 2022 kl. 19.00 – 21.00 ved Vestbjerg Fodboldgolf og Selskabslokale, Agdrupvej 10A, 9380 Vestbjerg.
  • Solcellepark øst for Storvorde og Sejlflod: informationsmøde den 7. juni 2022 kl. 19.00 – 21.00 på Sejlflod Hotel, Søndre Bygade 12, 9280 Storvorde.

Der er tilmelding til fordebatterne – læs mere i debatoplæggene.

På informationsmøderne vil Aalborg Kommune orientere om de planlægningsmæssige rammer. Projektudvikler vil fortælle om det konkrete solcelleprojekt og VE-lovens (lov om fremme af vedvarende energi) kompensationsordninger. Herudover vil der være mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger til planerne og projektet.

Samtidig skal der lyde en opfordring til at sende eventuelle skriftlige bemærkninger i høringsperioden for fordebatterne.

Spørgsmål vedrørende arrangementet kan rettes til By og Land, Cecilie Jensen, tlf: 2096 4449 eller Peter Serup, tlf. 2520 2240.

Se den originale nyhed fra Aalborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top