Hvordan skal fremtidens Dybkærskole være? Hvordan bliver skolen et levende hus for hele området? Hvordan skaber vi et fælles samlingspunkt for hele Gødvad? Det var omdrejningspunktet for en netop afholdt workshop for hele lokalområdet i Gødvad.
”Visionen for den nye Dybkærskole er at få arkitektur, pædagogik og den måde, vi ønsker at skolen skal drives på, til at gå op i en højere enhed”. Sådan siger skoleleder for Dybkærskole, Bibi Holm.
Onsdag 27. marts bød hun forældre, naboer, foreninger og andre lokale aktører velkommen til den første af to workshops med fokus på fremtidens skole og et nyt fælles samlingspunkt i Gødvad.
Vi har lavet en stemningsvideo fra aftenen, hvor du kan høre mere om visionerne for den nye skole og fremtidens skole og læringsformer.
Workshop igen 15. maj 2019
15. maj inviterer vi igen indenfor til en snak om, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for den nye skole samt et spændende fælles mødested i hjertet af Gødvad.