Status på smittespredning og indsatser mandag

Status på smittespredning og indsatser mandag

Corona- og vaccinationsstatus mandag 22. februar 2021

20210222 Smittegraf 

20210222 Positivprocent 

20210222 Smittetabel 

20210222 Vaccinegraf 

 

Corona- og vaccinationsstatus mandag 22. februar 2021

 

Smittestatus i Silkeborg

Smitten ligger fortsat på et højt niveau. Pas på jer selv og hinanden. Hold afstand, bliv testet og gå i isolation, hvis du har symptomer. Hold fast, Silkeborg.
10 (+4) er testet positive det seneste døgn. (+/- i forhold til tallet i går)
0,64 % (-0,01%) er testet positive ud af 11.163 testede den seneste uge.
72 (+2) er testet positive den seneste uge.
77 (+2) pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge.
2.320 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud.
Krisestaben følger situationen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at hjælpe med smitteopsporing, så smittekæderne kan blive brudt.

Vaccinestatus i Silkeborg

Silkeborg har rundet 5000 vaccinerede med 1. stik. Det er 5 % af befolkningen.
5.146 (5,40 %) af Silkeborgs borgere har fået 1. vaccination
2.993 (3,14 %) er færdigvaccinerede.
320.905 (5,2 %) danskere har fået 1. vaccination.
175.555 (2,9 %) er færdigvaccinerede.
Se den prioriterede rækkefølge og vaccinationskalenderen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post eller direkte fra plejecenter og hospital.

Silkeborg får aktiv rolle i opsporing af smitte

I dag åbner Silkeborg Kommune en lokal smitteopsporingsenhed, som bliver den forlængede arm for Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen har ansvaret for smitteopsporing, og fire medarbejdere fra Silkeborg Kommune vil lokalt hjælpe styrelsen med at kontakte smittede og borgere i selvisolation, som styrelsens egne smitteopsporere forgæves har forsøgt at få fat i. De lokale smitteopsporere vil både ringe rundt og fysisk køre ud på adresser i Silkeborg Kommune for at kontakte og vejlede smittede og borgere i selvisolation om smittehåndtering og selvisolation for på den måde at få brudt smittekæderne effektivt.

Silkeborg Kommune søger medarbejdere til hurtigtest

Danmarks nye teststrategi betyder, at kapaciteten til at hurtigteste elever og ansatte på skoleområdet skal udbygges. Silkeborg Kommune skal have bemandet flere testhold, der skal varetage opgaven med test i geografiske opdelte områder. Medarbejderne bliver uddannet og trænet i næsepodning og vil løbende være under supervision af en sundhedsfaglig leder. Du introduceres også til det it-program, der bruges i arbejdet. Læs mere om at blive kviktester på Silkeborg Kommunes hjemmeside. 

Hvornår skal du vaccineres?

Sundhedsstyrelsen har opdateret vaccinationskalenderen. Se også den prioriterede rækkefølge på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post eller direkte fra plejecenter og hospital. 

Overblik: Hvem bliver vaccineret i denne uge?

I denne uge vaccineres ca. 90.000 danskere. Vaccinerne bruges primært til 1. stik til ældre. Det er ældre over 65 år, som både får praktisk hjælp og personlig pleje. Alle i denne gruppe ventes at have fået 1. stik i løbet af denne uge. Desuden fortsætter vaccinationen med 1. stik af gruppe 3. Det er ældre på 85 år og ældre. Også i denne gruppe ventes alle at have fået 1. stik i løbet af denne uge. Desuden forsætter vaccinationen af personer i særligt øget risiko for alvorlig sygdom ved smitte (gruppe 5) og deres pårørende (gruppe 6). I denne uge begynder desuden vaccinationen af gruppe 7, som er ældre mellem 80 og 84 med de ældste først. I næste uge er der ca. 76.000 vacciner til at fortsætte vaccinationen af frontpersonale i sundheds- og ældresektoren med særligt øget risiko for smitte eller som varetager kritiske funktioner.

Overblik: Hvor langt er vi med vaccinationerne?

Gruppe 1 = beboere på plejehjem: Gennemført. I Silkeborg er 91 % færdigvaccinerede.
Gruppe 2 = +65-årige som får praktisk hjælp og personlig pleje: I Region Midtjylland har 79 % fået 1. stik, 71 % er færdigvaccinerede. Alle i gruppen ventes færdigvaccinerede i denne uge.
Gruppe 3 = +85-årige: Alle har fået invitation til vaccination. I Region Midtjylland har 72 % fået 1. stik, 2 % er færdigvaccinerede. Alle over 90 år er færdigvaccinerede.
Gruppe 4 = frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren: Vaccination i gang. På plejecentre i Region Midtjylland har 57 % fået 1. stik, 44 % er færdigvaccinerede. 
Gruppe 5 og 6 = personer i særlig risiko og pårørende: Vaccination er i gang.
Gruppe 7 = 80-84-årige: Vaccination begynder i denne uge med de ældste først.
I februar har Danmark fået ca. 450.000 vacciner. I marts ventes næsten 1 mio. vacciner.
Se den prioriterede rækkefølge og vaccinationskalenderen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post eller direkte fra plejecenter og hospital.

Info om coronasmitte og restriktioner

Hvordan bliver jeg testet? Hvilke restriktioner gælder? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at isolere mig. Hvordan forebygger jeg smitte. Hvad er symptomerne? Hvad gør jeg, hvis jeg er testet positiv eller er nær kontakt til en smittet? Hvor downloader jeg smittestop-appen? Hvor finder jeg informationer på andre sprog? Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om coronasmitte.

Info om vaccination

Vær tålmodig. Du skal nok få brev om vaccination, når det er din tur. Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om vaccination: Hvordan kan du hjælpe familiens ældre med vaccination? Hvordan får du besked om vaccination? Hvornår får du tilbud om vaccination? Har du brug for hjælp til kørsel til vaccination? Vaccinationskalender?

 

 

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen