Danmarks nye teststrategi betyder, at kapaciteten til at hurtigteste elever og ansatte på skoleområdet skal udbygges. Silkeborg Kommune skal have bemandet flere testhold.
Foto: Region Midtjylland/Rune Borre-Jensen
Har du mod på at være en del af et spændende arbejde med at udføre antigentest for coronavirus i Silkeborg Kommune? Er du serviceminded, og kan du gøre det til en god oplevelse at blive podet for coronavirus, så søg stillingen som testmedarbejder.
Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv
Udbygningen af testkapacitet med kommunernes inddragelse er en del af Danmarks fremadrettede teststrateg.
Silkeborg Kommune skal derfor udføre podning og antistoftestning på bl.a. skoleområdet af elever og ansatte uden symptomer på COVID-19.
Silkeborg Kommune skal have bemandet flere testhold, der skal løse opgaven med at teste i geografiske opdelte områder.
Til at løse opgaven med at pode borgere, søger Silkeborg Kommune løbende testmedarbejdere til disse lokationer.
Som testmedarbejder skal du foretage næsepodning på borgere
For at beskytte både dig selv og dem, du skal teste, skal du bruge værnemidler i form af overtrækskittel, plastikhandsker, visir og mundbind.
Du vil blive grundigt oplært i proceduren og den gældende instruks for at udføre næsepodning. Du vil blive oplært i hygiejneprincipper og brugen af værnemidler.
Vi forventer, at du herefter selvstændigt vil kunne foretage næsepodning.
Du er under supervision af en sundhedsfaglig leder, som er ansat I Silkeborg Kommune, og du skal kontakte denne når du er i tvivl om udførelsen af din podningsopgave.
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er serviceminded og kan gå til opgaven med godt humør, så de borgere, du tester, får en god oplevelse.
Vi forventer, at du:
- efter grundig oplæring selvstændigt kan foretage næsepodning
- loyalt følger gældende instruks og retningslinjer for opgaveudførelsen
- er en teamplayer og bidrager til trivsel i teamet
- er serviceminded og har smil på læben
- kan anvende IT-systemer på brugerniveau
Vi følger gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring, hvilke personer som vurderes til at være i øget risiko for COVID-19. Dette betyder, at hvis du selv, eller en du bor sammen med, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, kan vi desværre ikke tilbyde dig ansættelse.
Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside via linket: Sundhedsstyrelsen – Personer i øget risiko.
Oplæring
Du vil blive oplært i næsepodningsproceduren og vil løbende være under supervision af en sundhedsfaglig leder. Ligeledes introduceres du til det it-program, der anvendes i forbindelse med arbejdet i testcentrene.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen på et af vores testhold, er du velkommen til at kontakte Silkeborg Kommune på telefon 21 70 52 78.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 mdr. med mulighed for forlængelse
Arbejdstiden er som udgangspunkt 30 – 37 timer ugentlig.
Ansøgningsfrist
Vi ansætter løbende til stillingen, hvilket betyder at du kun vil blive kontaktet, hvis det er relevant at ansætte til jobbet.
Vi håber at stillingen er interessant for dig
Ansøgning
Send din ansøgning via dette link: https://silkeborg.dk/Borger/Selvbetjening/corona-kviktest