Efterårets rekordstore regnmængder gav historisk store oversvømmelser langs Gudenåen. Onsdag 5. februar 2020 mødes de syv Gudenå-borgmestre i Silkeborg for at drøfte et oplæg til en helhedsplan for klimatilpasning langs Gudenåen.
De syv borgmestre havde i november 2019 et møde med miljøminister Lea Wermelin for at drøfte de store oversvømmelser, og det blev aftalt, at borgmestrene skal få udarbejdet en helhedsplan, som kan håndtere problemerne med de mange oversvømmelser langs Gudenåen.
– Vi har talt med alle Gudenå-kommunerne og på onsdag drøfter vi et forslag til, hvordan en helhedsplan kan udformes, siger borgmester Steen Vindum, Silkeborg Kommune.
Det oplæg til en helhedsplan, som borgmestrene skal drøfte, ser på mulige løsninger og handlinger på tre niveauer:
- Hvad kan den enkelte lodsejer gøre?
- Hvad kan kommunerne og beredskaberne gøre?
- Hvad kan staten gøre?
Der lægges op til, at kommunerne udarbejder et oversvømmelseskort for hele Gudenå-systemet, som både omfatter de naturlige oversvømmelser i løbet af året og oversvømmelser ved ekstrem nedbør. Kortet skal tage højde for effekten af vandplanter og andre forhold, som påvirker vandstanden.
– Helt konkret foreslår vi, at vi får kortlagt, hvad de oversvømmede arealer bruges til, og hvilke værdier, der går tabt eller er i risiko ved oversvømmelser, så vi får overblik over, hvor store skaderne kan blive. Når vi har det overblik, kan vi se på mulige løsninger og handlinger, så vi får valgt realistiske løsninger, som både er effektive og står mål med udgifterne til løsningerne og de værdier, som er truet ved oversvømmelser, siger Steen Vindum.
Det oplæg, som borgmestrene skal drøfte, foreslår blandt andet at undersøge effekten og udgifterne ved:
- Ændret praksis for grødeskæring
- Oprensning og udgravning af Gudenåen
- Anlæg af diger på udsatte steder, fx ved Svostrup Kro
- Opkøb eller bytte af arealer, som ofte oversvømmes
- Opkøb eller ekspropriation af bygninger, som ligger i højrisiko-zoner
- Parkering af vand ved kontrolleret oversvømmelse af arealer
- Udnyttelse af søer til opmagasinering af vand ved ekstrem nedbør
- Koordineret styring af opstemningsanlæg, så der ikke opstår problemer andre steder langs Gudenåen
– Jeg ønsker et overblik over effekten og prisen af forskellige løsninger, og at vi får afdækket både den lokale effekt og effekten andre steder i Gudenåsystemet. På den baggrund kan vi udvælge de virkemidler, der skal indgå i en helhedsplan for klimatilpasning langs Gudenåen, siger Steen Vindum.
Der lægges op til, at helhedsplanen både indeholder virkemidler til overvågning af vandstanden, forudsigelse af udviklingen i vandstanden, samt virkemidler til at forebygge og afhjælpe følgerne af oversvømmelser.
Godkender borgmestrene oplægget til en helhedsplan, vil de mange interessenter – lodsejere, kommuner, beredskaber, eksperter, ministerier og andre – blive inddraget. Et udkast til helhedsplan ventes at kunne være klar i løbet af 2021, og den vil efter offentlig høring kunne godkendes politisk i løbet af 2022, hvorefter planen kan sættes i værk. Ukomplicerede, hurtige og nemme initiativer ventes at kunne sættes i værk i 2020 og 2021, selv om helhedsplanen ikke er færdig og godkendt.
De syv Gudenå-kommuner omfatter Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Viborg og Randers kommuner. Gudenåen er Danmarks længste å og eneste flod. Den har sit udspring ved Tinnet Krat mellem Nørre Snede og Tørring, og den snor sig 160 km nordpå til udløbet i Randers Fjord. Gudenåen og dens tilløb afvander tilsammen et areal, der næsten er på størrelse med Fyn.