Frist for anmodning om udkast til afgørelser er den 2. marts 2020.
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune tager miljøgodkendelserne for Kingo Recycling A/S på F.L. Smidth Vej 17 op til regelmæssig revurdering. Revurderingen kan medføre ændringer i vilkår for miljøgodkendelsen.
Revurderingen omfatter Kingo Recycling A/S’ aktiviteter med jordrensning samt behandling og oplag af affald.
Når revurderingen af miljøgodkendelsen er færdig, bliver afgørelsen annonceret med en klagefrist på 4 uger.
Ønsker du forinden at modtage udkastet til afgørelse, skal du rette henvendelse til Silkeborg Kommune inden 2. marts 2020. Det giver dig mulighed for at kommentere på et udkast. Du skal kontakte Silkeborg Kommune pr. mail virksomhederogjord@silkeborg.dk, hvis du ønsker udkast til afgørelse tilsendt.
Retten til at se udkast til afgørelsen er begrænset af reglerne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Silkeborg Kommunes sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Dit eventuelle høringssvar til miljøgodkendelsen vil med navn og adresse kunne optræde i miljøgodkendelsen. Ligesom enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af de indkomne høringssvar. Det gælder desuden at de modtagne bemærkninger vil blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.
Offentliggørelse:
Silkeborg Kommunes afgørelser offentliggøres på Silkeborg Kommunens hjemmeside
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til processen mm kan du kontakte Hanne Bach Lorentzen på tlf. 8970 1503 eller på email hl@silkeborg.dk.