Informationsmøde om nyt botilbud for hjemløse i Alderslyst

Silkeborg Kommune har gennem de sidste år arbejdet på et nyt og større forsorgstilbud, der i imødekommer det stigende antal hjemløse. Forud for åbningen inviterer vi naboer og andre interesserede til informationsmøde om det nye tilbud.

Tulipanvej 100, som afløser det tilsvarende forsorgstilbud på Borgergade

For dem, der ikke kan bo i eller finde egen bolig, giver det nye forsorgstilbud mulighed for en midlertidig bolig med kost og logi. Samtidig kan du få den nødvendige støtte til egen permanent bolig, forbedre dit fysiske og psykiske helbred, komme i uddannelse eller beskæftigelse og få netværk og daglig aktivitet.

Det nye forsorgstilbud på Tulipanvej 100, som kommer til at hedde Housing Silkeborg, er nu ved at blive renoveret, så det kan åbne for borgere sidst i oktober.
Housing Silkeborg har 12 døgnpladser pladser samt to natpladser, hvor du kan komme ind fra gaden for at overnatte.

Tilbuddet skal fungere som midlertidig bolig for hjemløse voksne med særlige sociale problemer og afløser det tilsvarende tilbud på Borgergade.

Kom til informationsmøde

Tirsdag 8. september holder Silkeborg Kommune et informationsmøde for interesserede borgere i lokalområdet.

Til informationsmødet kan du blive klogere på, hvad botilbuddet er for en størrelse. Og der vil der være borgere, der har prøvet at være hjemløse, politikere, politi og medarbejdere fra Silkeborg Kommune til at gøre dig klogere.

  • Tid: 8. september kl.16.30 – 18.30
  • Sted: Medborgerhuset sal A

Vi afholder mødet i overensstemmelse med Sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold COVID-19. Derfor skal du tilmelde dig til arrangementet på mailen her: maja.alsen@silkeborg.dk

Tilmeldingsfristen er senest mandag 7. september kl. 12.

Yderligere information til udsatte borgere

Du kan læse mere om vores tilbud til hjemløse og udsatte borgere på www.silkeborg.dk – ligesom du er velkommen til at ringe på 24 44 45 94, hvis du gerne vil tale med en fagperson, der kan hjælpe dig videre.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top