Vandstanden i Gudenåen og i Silkeborg Langsø og Ørnsø er meget høj. Borgmester Steen Vindum har derfor anmodet om, at der hurtigst muligt gennemføres en ekstraordinær grødeskæring på strækningen fra Tange Sø til Silkeborg. Arbejdet ventes at gå i gang i uge 35.
Vandstanden i Gudenåen og i Silkeborg Langsø og Ørnsø er meget høj i øjeblikket. Det har regnet meget, og der er stadig udsigt til en del nedbør. Borgmester Steen Vindum vurderer derfor, at situationen i Gudenåen og søerne er ualmindelig, og han har anmodet om, at der hurtigst muligt gennemføres en ekstraordinær grødeskæring på strækningen fra Tange Sø til Silkeborg.
Borgmesteren ønsker, at grødeskæringen igangsættes snarest og gennemføres med meget kort varighed. Grødeskæringen ventes at gå i gang i næste uge (uge 35).