Har du fået standset udbetalingen af revalideringsydelse, før du modtog en afgørelse, så kan du måske få genoptaget sagen. Det er ikke muligt for Silkeborg Kommune at finde de relevante sager. Derfor skal du selv kontakte os.
Ankestyrelsen har ændret praksis for udbetalingen af revalideringsydelse. Afgørelsen betyder, at udbetalingen af revalideringsydelse først kan standses, når kommunen har truffet en afgørelse om det.
Kommunen kan derfor ikke standse udbetalingen af revalideringsydelse med tilbagevirkende kraft. Tilbagevirkende kraft er, hvis du fx den 14. februar 2019 har fået en afgørelse om, at udbetalingen af revalideringsydelse stopper den 11. februar 2019.
Genoptagelse af din sag
Hvis udbetalingen af din revalideringsydelse er standset, før du modtog en afgørelse, kan du måske få genoptaget din sag.
Det kan føre til, at du kan have ret til revalideringsydelse i længere tid, end du har fået udbetalt. Det kan dog også være, at du ikke har ret til yderligere revalideringsydelse, selv om din sag er afgjort med tilbagevirkende kraft. Det gælder f.eks., hvis vi kan kræve revalideringsydelsen tilbagebetalt. Dit krav på yderligere revalideringsydelse kan også være forældet.
Du skal selv kontakte Silkeborg Kommune
Vi har siden offentliggørelsen af Ankestyrelsens principafgørelsen undersøgt, hvilke sager, der er omfattet af den nye praksis. Vi har også undersøgt, om vi selv kan finde alle de sager, der skal genoptages. Vi kan desværre ikke med tilstrækkelig sikkerhed finde alle sager. Derfor annoncerer vi nu efter sagerne.
Hvis du mener, at din sag skal genoptages eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Susanne Jensen, Faglig Koordinator Ydelse, 21481108
Du kan læse mere om principafgørelsen: