Coronavirus: Status på smittespredning og indsatser onsdag

Coronastatus onsdag 26. august 2020

Smittestatus

I det seneste døgn er to testet positive for smitte med coronavirus i Silkeborg Kommune, og de seneste syv dage er 25 nye smittede.
Målt pr. 100.000 indbyggere ligger Silkeborg Kommune på 26,5 nye smittetilfælde den seneste uge. Det er godt dobbelt så meget som for ca. en uge siden, men ca. det halve i forhold til da smitten toppede under mikroudbruddet tidligere på måneden. Smitten er fortsat koncentreret i ungdomsmiljøet.

Krisestaben i Silkeborg Kommune følger situationen nøje, og er tæt kontakt med sundhedsmyndighederne og med daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser om coronasituationen.

Bliv testet med og uden tidsbestilling
Det mobile testcenter på Kejlstrupvej 51 er åbent mandag-fredag 9-16 i denne uge. Ved det mobile testcenter møder du blot op uden at bestille tid. Medbring tålmodighed, for der kan opstå kø.
Det nye testcenter på Søholt (de hvide telte) er åben. Her skal du bestille tid til test på www.coronaprover.dk.
Det er gratis at blive testet og svaret kan ses på sundhed.dk indenfor 72 timer.
Se de aktuelle teststeder og tidspunkter på www.rm.dk.

Hold fast, Silkeborg
Smittekæderne bliver brudt, når vi holder afstand, vasker hænder, spritter af – og isolerer os, hvis vi har symptomer på smitte.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top