Coronasmitte og vaccinestatus tirsdag

Coronasmitte og vaccinestatus tirsdag 6. april 2021

 

 

 

Smittekort og grafer over smitteprocent og aldersfordeling af smittede bringes hver mandag.

Coronasmitte og vaccinestatus tirsdag 6. april 2021

 

Smittestatus i Silkeborg

Fra i dag kan du igen komme til frisør. Samfundet er på vej til at genåbne, så pas fortsat på jer selv og hinanden. Hold afstand, bliv testet og gå i isolation, hvis du har symptomer. Hold fast, Silkeborg.
3 (+1) er testet positive det seneste døgn. (+/- i forhold til tallet i går)
0,26 % (+0,01) er testet positive ud af 13.892 testede den seneste uge.
36 (+2) er testet positive den seneste uge.
38 (+2) pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge.
2.538 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud. Tallene indeholder kun PCR-test.
Krisestaben følger situationen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at hjælpe med smitteopsporing, så smittekæderne kan blive brudt.

Vaccinestatus i Silkeborg

12.975 (13,5 %) af Silkeborgs borgere har fået 1. vaccination
6.669 (6,9 %) er færdigvaccinerede.
789.419 (13,5 %) danskere har fået 1. vaccination.
409.187 (7,0 %) er færdigvaccinerede.
Se vaccinationskalenderen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post.

Overblik: Hurtigtestcentrenes åbningstider 

Silkeborg: Sydbyhallerne. Alle dage 8-20.
Alderslyst: Beboerhuset, Kejlstrupvej 51. Mandag til fredag kl. 14-19, lørdag og søndag kl. 11-16. Midlertidigt testcenter til og med 11. april 2021.
Kjellerup: Fuglemosen. Mandag, onsdag og fredag kl. 14-19, søndag kl. 11-16.
Them: Toftebjerg Medborgerhus. Tirsdag og torsdag kl. 14-19 og lørdag kl. 11-16.
Ans: Ans selskabslokaler. Tirsdag og fredag kl. 14-19.
Gjern: Sognehuset. Mandag og torsdag kl. 14-19.
Kragelund: Hallen. Onsdag kl. 14-19.
Bliver du testet positiv for smitte med en hurtigtest (vatpind i næsen) bør du efterfølgende få en mere sikker PCR-test (vatpind i halsen):
Silkeborg: Bestil tid på www.coronaprover.dk. Testcenter Silkeborg, Søholt Idrætspark, Ansvej 102 i Silkeborg by. Du får svar efter ca. 24 timer på sundhed.dk, MinSundhed-appen eller MinLæge-appen.

Fra i dag kan du igen komme til frisør

I dag går vi ind i næste fase af den gradvise og forsigtige genåbning af samfundet. Se genåbningsplanen (fra 23. marts 2021).

Se alle dine coronatest i dit coronapas

Nu kan du se alle dine coronatest på sundhed.dk og i MinSundhed-appen. Du kan både se hurtigtest og PCR-test, herunder også, hvis du er blevet testet på en skole. MinSundhed-appen fungerer som et simpelt coronapas. Testsvarene kan du bruge som dokumentation, hvor det er nødvendigt, fx når du skal klippes. Coronapasset skal vise, om vi er færdigvaccinerede, har overstået infektion eller er blevet testet negativ for smitte indenfor 72 timer (både PCR- og hurtigtest). Børn under 15 år vil være undtaget. Fysisk dokumentation kan også bruges som coronapas. Færdigvaccinerede borgere, der ikke er tilmeldt digital post, får tilsendt dokumentation for vaccination en uges tid efter påske og derefter i takt med færdigvaccination. Dokumentation for negativ hurtigtest kan fås på teststedet, hvis du ikke kan tilgå digitalt på sundhed.dk eller MinSundhed-appen. Der arbejdes på en løsning for PCR-test samt for borgere undtaget testkrav. Dokumentation for immunitet efter sygdom kan fås hos egen læge.

Overblik: Hvad viser din coronatest?

Det er velkendt at en hurtigtest (som tages i næseborene) ikke er så nøjagtig, som en PCR-test (som taget i halsen). Fordelen ved en hurtigtest er, at den kan give personer uden symptomer et meget hurtigt svar på, om de muligvis kan være smittede. Under genoplukningen af samfundet er hurtigtest desuden en god løsning til løbende at screene befolkningen for at reducere smitten. Her er, hvad din coronatest viser:
Negativ PCR-test: Du er ikke smittet.
Positiv PCR-test: Du er smittet. Gå i selvisolation, så du ikke smitter andre.
Negativ hurtigtest: Du er meget sandsynligt ikke smittet, men får du symptomer, bør du tage den mere sikre PCR-test.
Positiv hurtigtest: Du er måske smittet. Få mistanken be- eller afkræftet med den mere sikre PCR-test. Mens du venter på resultatet: Gå i selvisolation, så du ikke smitter andre, hvis du er smittet.

Se genåbningsplanen (fra 23. marts 2021)

Se vacinationskalender (opdateres løbende)

Info om coronasmitte og restriktioner

Hvordan bliver jeg testet? Hvilke restriktioner gælder? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at isolere mig. Hvordan forebygger jeg smitte. Hvad er symptomerne? Hvad gør jeg, hvis jeg er testet positiv eller er nær kontakt til en smittet? Hvor downloader jeg smittestop-appen? Hvor finder jeg informationer på andre sprog? Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om coronasmitte.

Info om vaccination

Vær tålmodig. Du skal nok få brev om vaccination, når det er din tur. Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om vaccination: Hvornår får du besked om vaccination (vaccinationskalender)? Har du brug for hjælp til kørsel til vaccination? Hvordan kan du hjælpe familiens ældre med vaccination?

 

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top