Coronasmitte og vaccinestatus mandag 15. marts 2021
Smittekort og grafer over smitteprocent og aldersfordeling af smittede bringes hver mandag.
Coronasmitte og vaccinestatus mandag 15. marts 2021
Smittestatus i Silkeborg
9 (+6) er testet positive det seneste døgn. (+/- i forhold til tallet i går)
0,30 % (+0,01%) er testet positive ud af 19.754 testede den seneste uge.
59 (+5) er testet positive den seneste uge.
63 (+5) pr. 100.000 indbyggere er testet positive den seneste uge.
2.477 i alt er testet positive siden pandemiens udbrud.
Krisestaben følger situationen tæt og er i daglig kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for at hjælpe med smitteopsporing, så smittekæderne kan blive brudt.
Pas på jer selv og hinanden. Hold afstand, bliv testet og gå i isolation, hvis du har symptomer. Hold fast, Silkeborg.
Vaccinestatus i Silkeborg
9.169 (9,6 %) af Silkeborgs borgere har fået 1. vaccination
4.247 (4,4 %) er færdigvaccinerede.
586.153 (10 %) danskere har fået 1. vaccination.
258.786 (4,4 %) er færdigvaccinerede.
Se den prioriterede rækkefølge og vaccinationskalenderen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post.
De første 80-84-årige får invitation til vaccination i denne uge
Region Midtjylland har i denne uge godt 25.000 vacciner til at vaccinere inviterede borgere. Senest onsdag 17. marts 2021 kl. 15 vil tiderne være klar i bookingsystemet. De ældste i gruppe 7, som er de 80-84-årige, får invitation til vaccination i denne uge. Vaccination af sengeliggende borgere i eget hjem, som ikke kan transportere sig selv, er også i gang, og vaccination på sociale botilbud ventes at begynde 17. marts 2021 og sker i et samarbejde mellem Region Midtjylland, kommunerne og de praktiserende læger. Når det bliver din tur, får du tilbud om vaccination med brev i e-boks eller fysisk post. Nye vaccinationstider oprettes løbende i takt med, at regionen får vaccinedoser leveret.
Nu kan du skrive dig på venteliste til rest-vacciner
For at undgå, at vacciner går til spilde, kan du nu skrive dig på venteliste til en rest-vaccine. Forudsætningen er, at du har fået en invitation til at blive vaccineret, men endnu ikke har fået booket en tid. Du skal samtidig kunne møde frem til vaccination med 30 minutters varsel. Du tilmelder dig ventelisten hver dag inden kl. 11. Hvis der sidst på dagen er vacciner i overskud, vil du blive ringet op af vaccinecenteret og skal møde frem til vaccination i løbet af 30 minutter. Vaccinationscenteret sorterer ventelisten efter alder, så de ældste på listen bliver tilbudt en rest-vaccine først. Tilmelding til ventelisten gemmes ikke, og tilmeldingen gælder kun for den dag, du skriver dig op. Bliver du ikke ringet op, kan du derfor tilmelde dig ventelisten igen næste dag inden kl. 11. Du tilmelder dig på Region Midtjyllands hjemmeside.
Folkeskolens elever over 12 år opfordres til at blive testet
Fra i dag må folkeskolernes elever på 5.-10. årgang komme delvist tilbage i skole. 9.-10. klasserne må møde ind hver anden uge, mens 5.-8. klasserne må møde op én dag om ugen til udendørs undervisning. Elever over 12 år og skolens personale tilbydes hurtigtest for smitte to gange om ugen. Testen er den mere nænsomme næseborstest, hvor en podepind kun føres 2-4 cm op i næsen. Testen gennemføres af personale, der er oplært i at pode med næseborstesten. Da 5.-8. årgang kun møder på skolen én dag om ugen passer det ikke nødvendigvis med de dage, hvor der testes på skolen. Forældrene opfordres derfor til at lade elever over 12 år teste hos et af de seks hurtigtestcentre i kommunen, før de møder ind på skolen.
Bliv testet og bryd smittekæderne
Møder du fysisk på arbejde eller uddannelse, så bliv testet hver uge. Så bryder vi smittekæderne. Du kan få en hurtigtest (næseborstest) seks steder i Silkeborg:
Kjellerup: Skolens hal. Mandag, onsdag og fredag kl. 14-19, søndag kl. 11-16.
Them: Toftebjerg Medborgerhus. Tirsdag og torsdag kl. 14-19 og lørdag kl. 11-16.
Ans: Skolens hal. Tirsdag og fredag kl. 9-12:30.
Gjern: Sognehuset. Mandag og torsdag kl. 9-12:30.
Kragelund: Hallen. Onsdag kl. 9-12:30.
Silkeborg: Sydbyhallerne. Alle dage 8-20.
Bliver du testet positiv for smitte med en hurtigtest (vatpind i næsen) bør du efterfølgende få en mere sikker PCR-test (vatpind i halsen):
Silkeborg: Bestil tid på www.coronaprover.dk. Testcenter Silkeborg, Søholt Idrætspark, Ansvej 102 i Silkeborg by. Du får svar efter ca. 24 timer på sundhed.dk, MinSundhed-appen eller MinLæge-appen.
Pas på jer selv og hinanden. Hold afstand, bliv testet og gå i isolation, hvis du har symptomer.
Info om coronasmitte og restriktioner
Hvordan bliver jeg testet? Hvilke restriktioner gælder? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mulighed for at isolere mig. Hvordan forebygger jeg smitte. Hvad er symptomerne? Hvad gør jeg, hvis jeg er testet positiv eller er nær kontakt til en smittet? Hvor downloader jeg smittestop-appen? Hvor finder jeg informationer på andre sprog? Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om coronasmitte.
Info om vaccination
Vær tålmodig. Du skal nok få brev om vaccination, når det er din tur. Få overblik på Silkeborg Kommunes hjemmeside om vaccination: Hvornår får du besked om vaccination (vaccinationskalender)? Har du brug for hjælp til kørsel til vaccination? Hvordan kan du hjælpe familiens ældre med vaccination?