Bliv testet for COVID-19 i Silkeborg Kommune

Region Midtjylland har ambulancer som COVID-testbiler til at køre rundt i sommerlandet og teste borgere og turister uden symptomer på COVID-19. I Silkeborg Kommune er der to stoppesteder.

På Søvej 1, 8600 Silkeborg ved indgangen til Borgerservice på Silkeborg Rådhus holder testbilen tirsdage fra 08.30-10.30 og lørdage fra 11.00-13.00.

Ved Landal Søhøjlandet, Lille Amerika 10, 8883 Gjern holder testbilen lørdage fra kl. 09.00-10.30.

Bliv testet

Her kan du blive testet for COVID-19, hvis du ikke har symptomer. Har du symptomer, skal du bestille tid i Testcenter Danmarks hvide telte.

Tider og steder kan ændre sig

Bemærk, at stoppesteder og tidsplaner vil ændre sig i takt med behov og efterspørgsel. Du kan følge stoppesteder og tidsplanen her på Region Midts hjemmeside.

Ingen tidsbestilling

For at gøre det så nemt som muligt at få taget en test skal man bare møde, skanne sit sundhedskort og få podningen overstået. Der er ingen tidsbestilling, og svaret kan ses på sundhed.dk indenfor maksimalt 72 timer.

Hvis testen bekræfter smitte, bliver du kontaktet direkte.

Testbiler turnerer sommerlandet

Det er på vegne af Testcenter Danmark og Ældre- og Sundhedsministeriet, at Region Midtjylland indsætter testbiler, der skal turnere i sommerlandet for at teste personer uden symptomer på corona i turistområder og større virksomheder.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top