Flere pastider til rejselystne odenseanere

Coronapandemien har haft stor betydning for danskernes rejsemuligheder. Sidste år var det kun et fåtal, som kunne rejse til udlandet, og dermed kunne passet holde ferie i skuffen. Nu ser det imidlertid ud til, at det kan blive muligt med en udenlandsrejse i løbet af sommeren, og derfor vil mange gerne have et nyt pas eller fornyet deres gamle. Det gælder på landsplan og i Odense.

Derfor har Borgerservice valgt at udbyde et stort antal ekstra pastider, så flere får mulighed for at planlægge sommerferien, som de ønsker.

– Danmark er et vidunderligt land at holde ferie i, men der er også mange, som elsker at komme sydpå eller på storbyferie. Det var vi forhindret i sidste sommer, men forhåbentlig betyder vaccinationerne, at Europa åbner mere og mere i løbet af de kommende måneder. Derfor er jeg glad for, at vi har været på forkant hos Borgerservice, og nu udbyder endnu flere pastider, så folk ikke pakker kufferten forgæves, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) og fortsætter:

– Men selv om vi står klar med ekstra tider, vil der være stor efterspørgsel, og derfor opfordrer jeg alle, som trænger til fornyelse af passet og planlægger en udlandstur om at få booket sig en tid så hurtigt som muligt, så myndighederne kan få at behandle ansøgningen og produceret passet.

Interesserede kan booket tid til pasfornyelse hos Borgerservice. Udover de normale tider er der tale om yderligere seks fredage og seks lørdage, som ikke tidligere har været i spil. Den første mulighed er fredag den 14. maj.

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top