Coronavirus: Silkeborg hjælper virksomheder med tidligere betalinger

For at afbøde konsekvenserne for erhvervslivet, fremrykker Silkeborg Kommune nu sine betalinger.

Allerede nu er mange virksomheder hårdt presset af den manglende aktivitet som følge af smittespredningen af coronavirus. Derfor fremrykker Silkeborg Kommune sine betalinger for at give kommunens leverandører en økonomisk håndsrækning.

 

– Det er sket en markant opbremsning i økonomien som følge af den igangværende corona-pandemi. Det presser mange virksomheder på deres likviditet. Derfor vil Silkeborg Kommune gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe til. En af vores muligheder er, at vi kan gennemføre betalingerne til vores leverandører tidligere end de normalt gældende betalingsfrister på op til 30 dage, så virksomhederne får tilført hårdt tiltrængt likviditet hurtigere, siger regnskabschef Jakob Bonde Lauritsen.

 

Silkeborg Kommune betaler dagligt regninger for ca. 9 mio. kr. Det dækker over alt lige fra betalinger til håndværkere til leverancer af fødevarer og kontorartikler. Det er de betalinger, som man nu vil fremrykke, så pengene kommer hurtigere ud til virksomhederne.

  

Virksomhederne kan kontakte Silkeborg Kommune på 89 70 16 45, hvis de har spørgsmål til deres betalinger.

 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top