Ild, vand og sejlads har siden den allerførste regatta i 1899, været omdrejningspunktet for en af Danmarks smukkeste folkefester. Nu er der brug for en forening, der vil bære faklen videre og skabe fremtidens regatta.
Silkeborg Kommune inviterer foreninger fulde af eventmagere, ildsjæle og frivillige til at give sig til kende, hvis I er interesserede i at videreførere et helt særligt stykke Silkeborghistorie. Der er samtidig plads til nyfortolkning og et nytænkt udtryk og indhold, der skaber forbindelse mellem fortid og nutid.