En eventuel klage skal indsendes via klageportalen senest d. 12. februar 2020
Beskrivelse af sagen
Jakob Kristoffersen ansøger om at ændre eksisterende produktion på Bangshåbvej 15, 8620 Kjellerup til et produktionsareal på 6178 m2. Ændringen udløser krav om en §16a miljøgodkendelse, jævnfør lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven).
Der opføres to nye drægtighedsstalde i tæt forbindelse med ejendommens eksisterende staldanlæg mod nord og ældre eksisterende anlæg renoveres. Dette opføres i stedet for den oprindelige plan om at opføre nye bygninger vest for eksisterende anlæg som beskrevet i tidligere § 12 miljøgodkendelse.
Kommunen har vurderet nye og eksisterende bygninger med dyrehold, anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning i forhold til bl.a.:
• Ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg
• Opbevaring og bortskaffelse af bl.a. affald og kemikalier
• Forbrug af vand og energi
• Anvendelse af bedste tilgængelige teknik
• Landskabelige og kulturhistoriske forhold
Samlet set vurderer Silkeborg Kommune på baggrund af det oplyste;
At ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet.
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til udkastet kan du kontakte Mariann Nakano Pinkalski på tlf. 8970 1531 eller på e-mail mlp@silkeborg.dk
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen her klageportalen
Der er også adgang til Klageportalen via www.borger.dk og www.virk.dk
Klagen skal være modtaget i Klageportalen senest den 12. februar 2020.