Klimastrategi skal sætte fart under den grønne omstilling

Silkeborg Kommune som virksomhed skal være CO2-neutral i 2025. En ny klimastrategi sætter retningen for, hvordan det skal ske.

I Fremtiden skal flere kommunale biler køre på el, bygningerne skal være mere energivenlige, vi skal blive endnu bedre til at sortere og genanvende plast og der skal skrues op for vedvarende energikilder som vindkraft og solenergi.

Det er nogle af visionerne i en ny klimastrategi, der skal være med til at sikre, at vi når de ambitiøse mål, Byrådet vedtog i budgettet for 2019:

  • Silkeborg Kommune som virksomhed skal være CO2-neutral i 2025
  • Silkeborg Forsyning A/S skal være CO2-nuetral i 2025
  • Silkeborg Kommune skal nedbringe CO2-udledningen som geografisk område

Det betyder, at Silkeborg Kommune som virksomhed skal reducere udledningen af drivhusgasser med ca. 13.500 ton CO2 per år frem mod 2025. 

Otte indsatsområder
Klimastrategien fokuserer på otte områder, hvor vi i de kommende år skal gøre en ekstra indsats for at nå i mål med den grønne omstilling:

  • Energi
  • Bygninger
  • Transport
  • Affald og ressourcer
  • Natur
  • Landbrug og erhverv
  • Vores arbejdsplads
  • Lokalt engagement

Klimastrategien udmøntes i en handleplan, der konkretiserer de enkelte indsatsområder og sætter handling bag dem. Planen forventes at ligge klar i første halvdel af 2020.

Lokalt engagement og fælles løsninger
Silkeborg Kommune som virksomhed står alene for ca. to procent af den samlede udledning i kommunen. Derfor er et væsentligt element i strategien at samarbejde med lokale virksomheder og ildsjæle, der brænder for at gøre Silkeborg Kommune grønnere.

Giv dit input til strategien
Klimastrategien kommer i fire ugers høring, hvor du har mulighed for at komme med dine input og kommentarer. Det kan du gøre via vores høringsside, så snart det bliver aktuelt.

Vi har allerede været i dialog med både lokalråd, erhverv, landbrug og ”Det Grønne Råd”. Deres input er indarbejdet i strategien og tages med i den videre proces.

Læs strategien her

Hvad har vi allerede gjort?

  • Ansat en klimamedarbejder som den bærende kræft i at føre byrådets vision ud i livet
  • Energioptimeret bygninger for over 100 mio. kr.
  • Opført et af verdens største solvarmeanlæg
  • Monteret solceller på tagene af skoler, Rådhuset m.fl., som producerer ca. 10 % af kommunens el-forbrug
  • Skiftet 19.200 gadelys til LED-lys – færdig 2020
  • Skiftet dieselbusser ud med busser, der kører på grøn biogas
  • Opført Danmarks største fosforområde til gavn for dyr, planter og mennesker
  • Genoprettet naturområder med fokus på unikke naturværdier
  • Indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi for tiende år forpligter os til at reducere vores årlige CO2-udledning med 2% hvert år. 

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top