Der er modtaget 28 ansøgninger, hvoraf fire er overflyttet fra §18-puljen, fordi ansøgningernes målgruppe hører under §79 (pensionister). Alle ansøgninger er i større eller mindre omfang imødekommet, således at alle får del i de uddelte 295.100 kr. Foreningerne havde søgt om tilsammen over 500.000 kr. i tilskud. Det er Serviceloven, som i sin §79 giver kommuner mulighed for at støtte frivilligt social omsorgsarbejde, der har til formål at øge pensionister velfærd og trivsel. Den mulighed benytter Sønderborg Kommune sig af. – Vi er lige nu i en helt ekstraordinær situation, hvor vennekredse og foreninger er handlingslammede på grund af Corona-restriktioner. Men jeg ved, de sidder på spring og bare venter på at få lov til igen at yde en indsats for fællesskabet og den enkelte ældre, som savner at komme ud, opleve noget og være sammen med andre igen. Det er godt, vi med §79-midlerne har mulighed for at støtte det fantastiske omsorgsarbejde, som vores mange frivillige udfører. Og jeg vil bare ønske for dem og os alle sammen, at vi snart trygt kan mødes igen til fælles glæde, siger formand for Social- og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune, Preben Storm. Den totale §79-pulje i år er på 398.000 kr. Der er således 103.000 kr. tilbage til anden ansøgningsrunde, hvortil ansøgningsfristen er 1. juni 2021. Midlerne er i første runde uddelt er således: Dalsmark Plejehjems vennekreds, til naturcafé 14.000 kr. Egernsund og Omegns Seniorer, sangcafé mv. 14.000 kr. Egen Seniorer, sociale aktiviteter 14.000 kr. Kegnæs Pensionistforening, aktiviteter 14.000 kr. Velo Team Gråsten, cykelture mm. 14.000 kr. De Gamles Jul, seniorfest 14.000 kr. Omsorgsklubben OK Sønderborg, udflugter 14.000 kr. Ældre Hjælper Ældre, Aug.bg., aktiviteter 14.000 kr. Mandskoret Sønderborg, aktiviteter 14.000 kr. Motionsklubben Broager, aktiviteter 14.000 kr. Postpensionisterne Sønderborg, aktiviteter 14.000 kr. Guderup Plejecenters Venner, aktiviteter 12.000 kr. Havnbjerg Pensionistforening, transporttilskud 11.000 kr. Ældresagen Gråsten, omsorgsarbejder 10.400 kr. Vennekredsen v. Vesterdalen, aktiviteter 10.000 kr. Vennekredsen v. Gråsten Plejecenter, aktiviteter 10.000 kr. Nordborg Pensionistforening, aktiviteter 10.000 kr. Gråsten Efterløns- og Pensionistklub, aktiviteter 10.000 kr. Lysabild Forsamlingsgård, fællesspisning 10.000 kr. Ældresagen Broager, søndagscafé 9.000 kr. Mandagsklubben, aktiviteter 7.700 kr. Folkekirkens Nødhjælp, arr. for frivillige 7.500 kr. Ældresagen Aug.bg/Sydals, fællesspisning mm. 7.000 kr. Ældresagen Aug.bg/Sydals, udflugter, foredrag 7.000 kr. Blub 35, Nørager, strikkecaféen 5.500 kr. Ældresagen Nordals, motionsredskaber 5.000 kr. Kirkens Genbrug Sønderborg, arr. for frivillige 5.000 kr. Pensionistklubben Solo, aktiviteter 4.000 kr.
|