Beslutningen om, at kommunen skal have en Arkitektur- og Bevaringspolitik, blev taget af flertalsgruppen i forbindelse med konstitueringen i 2018. Målet er, at kommunens historie og arkitektur skal prioriteres og også blive mere kendt blandt borgerne. Nu er et kommissorium – et oplæg – til politikken formuleret og godkendt af Teknik- og Miljøudvalget. Den kommende politik skal følges op af en handleplan, som revideres hvert fjerde år.
– Kommissoriet er udtryk for, at vi med politikken som redskab vil arbejde med en samlet og ensartet tilgang til nybyggeri og eksisterende, bevaringsværdigt byggeri – en rød tråd, kan man sige. Og så er det også udtryk for et stærkt ønske fra os om, at vi gerne vil øge borgernes interesse i og involvering i udviklingsprojekter sådan som det allerede sker i forhold til fx den historiske bymidte i Augustenborg og Sundgade i Sønderborg. Politikken bliver et redskab, som på én og samme tid skaber sammenhæng mellem by og land og styrker såvel bosætning som turisme og erhvervsliv, siger Teknik- og Miljøudvalgets formand, Aase Nyegaard.
– Vi ser en Arkitektur- og Bevaringspolitik som en vigtig del af en værktøjskasse, som vi kan åbne og bruge, når vi ønsker bred involvering i større projekter, men også når vi skal forholde os til enkeltstående ansøgninger. Der kan nemt gå ”sag til sag”-holdninger i de enkelte afgørelser, fordi der altid er forhold, som er forskellige fra sag til sag, fra bygning til bygning. Vi har brug for en politik, som ser helheden og skitserer en tydelig, generel holdning til arkitektur og bevaring, siger næstformand i udvalget, Stefan Lydal.
Kommunen har allerede tiltag, der skaber værdi inden for temaet – såsom Bygningsforbedringsudvalget, Arkitekturens Dag og uddelingen af priser for smuk bygningskultur. De skal favnes i politikken.
Succeskriteriet for politikken skal være, at den skal være synlig og nå bredt ud til både lokale og besøgende, så det er tydeligt, at arkitektur er en del af kommunens identitet. |