Silkeborg Kommune med i frikommunenetværk

Silkeborg Kommune med i frikommunenetværk

I en række forsøg arbejder syv kommuner på at fastholde styringen af udgifterne på det specialiserede socialområde og forbedre borgerens valgfrihed og selvbestemmelse.

Silkeborg Kommune er sammen med seks andre kommuner i gang med at undersøge, hvordan de bedre kan styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Kommunerne undersøger også, hvor der er lovgivningsmæssige barrierer for en effektiv udnyttelse og styring af ressourcerne på området.

I de seneste år er en fælles udfordring for kommunerne, at borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse lever længere end tidligere. Den positive udvikling medfører et pres på kommunernes økonomi.

Blandt andet derfor ansøgte de syv kommuner, Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa, om at blive et frikommunenetværk. De er nu et af syv netværk på landsplan, som kan blive undtaget fra statslige regler eller få ændret et regelgrundlag hvis de støder på lovgivningsmæssige barrierer.

Tre målsætninger

Under overskriften ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde” blev Silkeborg Kommune og de andre kommuner den 10. oktober 2016 udvalgt som frikommuneforsøg på socialområdet.

Frem til 2019 får kommunenetværket frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i en række forsøg. Frikommunenetværket med Silkeborg Kommune har opsat tre målsætninger for forsøgene:

  1. Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde
  2. Øget valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne
  3. Mere effektiv ressourceanvendelse

Frikommuneforsøgene er opdelt i 3 ansøgningsrunder. Hver ansøgningsrunde er en proces, hvor der både skal udarbejdes ny lovgivning samt godkendelse i Folketinget og lokalpolitisk.

Eksempler på forsøg

Fra 1. ansøgningsrunde er kommunenetværket nu så langt, at det lokalpolitisk er godkendt to forsøg, som Silkeborg Kommune er med til at udføre.

Det ene forsøg handler om flytning uden samtykke. Hvis en borger mangler evne til at give samtykke til en flytning, så medfører magtanvendelsesreglerne, at borgeren ikke får mulighed for et bedre egnet botilbud, selvom pårørende/værge og fagpersonalet er enige, om at en flytning er den bedste mulighed.

Det andet forsøg handler om at bruge teknologiske hjælpemidler ved personer, der ikke kan give samtykke hertil. Flere bosteder bruger for eksempel videoovervågning om natten, så beboerne ikke bliver forstyrret af personalet, når de skal se til dem. Den mulighed har de personer ikke, som ikke kan give samtykke til overvågningen.

Se den originale nyhed fra Silkeborg Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen