Børn og unge med autisme-diagnoser bruger digitalt værksted for skoleelever i Silkeborg. Nu samler FabLab Silkeborg fagfolk og frivillige for at udvikle tilbuddet til dem.
Den socialøkonomiske virksomhed har en afdeling i Silkeborg og samarbejder i forvejen med Silkeborg Kommune og FabLab gennem Coding Pirates. Blandt andet om en mindre gruppe børn og unge med særligt flair for it, som jævnligt mødes i FabLab Silkeborg, hvor skolebørn skaber og bruger ny teknologi:
”Nogle har diagnoser, andre ikke, men det er børn med særlige interesser. De klarer sig rigtig godt ved en computer, men vi vil gerne have mere viden om, hvordan vi støtter dem og udvikler et åndehul, hvor de kan være i et fællesskab med andre børn og dyrke fælles interesser”, siger projektleder Lina Simone Bergstrøm.
Derfor samlede Silkeborg Kommune 6. september fagfolk, forældre og FabLab-brugere til et oplæg fra Claus Gravesen og Bente Nielsen fra BOAS Specialister. De fortalte blandt andet om, hvordan man støtter unge med autisme-diagnoser i uddannelse, arbejde med it og om deres fremtid på arbejdsmarkedet.
”Vi håber, at vi med denne temaaften giver frivillige og professionelle mulighed for at berige hinanden med nye viden om, hvordan vi bedst understøtter børn med autismeprofiler i at arbejde konstruktivt med deres interesser inden for it”, siger Lina Simone Bergstrøm
Yderligere oplysninger:
Projektleder Lina Simone Bergstrøm, Silkeborg Kommune, mail: LinaSimone.Bergstrom@silkeborg.dk
FAKTA: FabLab
FabLab@SCHOOLdk er et udviklingsprojekt og et digitalt værksted for skoleelever. Børn og unge lærer at bruge nye teknologier og udvikler evnen til at skabe, designe, nytænke og løse komplekse problemstillinger. Projektet er et samarbejde mellem Silkeborg, Aarhus og Vejle kommuner og indgår i et treårigt forskningsprojekt på Aarhus Universitet.