Tilbud om rådgivning til familier med børn i 0-18...

Nu vaccineres de første beboere på Odenses plejehjem

Den 27. december kl. 9:00 vil første stik blive givet på Ældrecenter Øst i Odense. Herefter vil alle de beboere, som ønsker det, blive vaccineret mod covid-19. Vaccinerne gives af læger og transporteres af apotekere fra OUH ud til plejecentrene, hvor de gøres klar til at blive givet. Vaccinationerne i Odense er blandt de første, der gives i landet.   

  

“Vaccinen er den største milepæl i pandemien siden den første nedlukning i marts. Nu er der begrundet håb for, at det hele bliver godt igen. I første omgang bliver de ældste og mest sårbare borgere beskyttet. Det er glædeligt. Men der kommer til at gå måneder før nok danskere er vaccineret til, at vi kan ændre adfærd. Der er lang vej endnu. Derfor skal vi passe ekstremt meget på ikke at male håbet alt for lyserødt. Hvis vi slækker på retningslinjerne, så risikerer vi, at gøre håbet til smittens bedste ven. Brug derfor den gode nyhed som motivation til at holde fast i den gode adfærd, så ingen bliver unødigt syge eller dør under befrielsen fra corona”, siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel.  

  

I alt har 1220 beboere på Odenses plejecentre tilkendegivet, at de ønsker at blive vaccineret, hvilket svarer til stort set alle borgere på plejecentrene i Odense Kommune. Det endelige samtykke gives til lægen på selve dagen.  

  

“Jeg er glad for, at næsten alle de ældre har valgt at tage imod tilbuddet. Det er en god start, men der er stadig en lang, sej kamp forude. Derfor kommer vi også til at se værnemidler og forholdsregler på vores plejecentre et stykke tid endnu. Men der er lys forude,” siger Ældre- og Handicaprådmand i Odense, Søren Windell.    

   

Presse på dagen – praktisk information  
 

Af hensyn til beboerne og besøgsrestriktioner vil det ikke være muligt for pressen af komme indenfor på plejecenteret, men der er lavet aftale med TV2/Fyn, der laver både video og foto fra den første vaccine.    

  

Materialet vil herefter være til fri afbenyttelse af alle medier.  

Materialet kan findes her:
https://www.dropbox.com/sh/egevgsxmn4hp3ce/AAAF4ljNEEf_p-4N3EgRxB_wa?dl=0  

  

Resterende presse er velkommen foran plejecenteret fra kl. 08.00.
Adressen er Vollsmose Alle 40, 5240 Odense NØ.  

Mellem 08.00 og 09.00 vil der være mulighed for at tale med en beboer, plejecentrets leder, borgmester Peter Rabæk Juel (S), sundhedschef Charlotte Scheppan og Ældre- og Handicaprådmand Søren Windell (K).   

  

  

Se den originale nyhed fra Odense Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen