Norddjurs ansætter ny fællesforvaltningsdirektør

Norddjurs ansætter ny fællesforvaltningsdirektør

Kim Bruun Nielsen bliver ny fællesforvaltningsdirektør i Norddjurs Kommune. Den formelle godkendelse af ansættelsen vil ske på kommunalbestyrelsesmødet den 26. april.

Økonomiudvalget i Norddjurs Kommune indstiller til kommunalbestyrelsen, at Kim Bruun Nielsen bliver ansat som kommunens nye fællesforvaltningsdirektør. Det er et enigt ansættelsesudvalg, som har peget på Kim Bruun Nielsen.

Den nye fællesforvaltningsdirektør kommer fra en stilling som stabschef i Norddjurs Kommune, hvor han har været konstitueret som fællesforvaltningsdirektør siden juni 2021.

Som direktør for fællesforvaltningen får Kim Bruun Nielsen ansvar for den politiske betjening og rådgivning af fire stående udvalg: erhvervsudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, kultur- og fritidsudvalget og miljø- og teknikudvalget.

Kim Bruun Nielsen får desuden ledelsesansvaret for fællesforvaltningens to stabe – et fællessekretariat og en stab med koncernansvar for økonomi og personale. Derudover er der seks afdelinger, som dækker it og digitalisering, borgerservice, arbejdsmarked, byggeri, miljø, veje, ejendomme, ungeindsats, kultur, fritid, turisme og biblioteker.

Det er kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige ansættelsesbeslutning. Det vil ske på det ordinære kommunalbestyrelsesmøde den 26. april.

Nyhedsdato: 21.04.2022

 

Se den originale nyhed fra Norddjurs Kommune

Læs nyheder fra kommunerne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen