Fjernelsen af anlægsloftet i 2020 banede vejen for, at der igen kan komme gang i byfornyelsen af mangelfulde boliger og nedslidte områder.
Da regeringen i starten af Corona-krisen fjernede anlægsloftet for kommunernes investeringer i hele 2020, banede det vejen for, at der igen kan komme gang i byfornyelsen af hovedstadens mangelfulde boliger og nedslidte områder. Og den chance griber Københavns Kommune, der nu dobler op på by-og områdefornyelsesindsatsen og bevilliger godt 272 mio. kr. til at sætte skub i byfornyelse og områdeløft af to nye kvarterer i Ø og NV.
Mandag den 27. april vedtog Københavns Kommunes Teknik og Miljøudvalg en bevilling på mere end 272 mio.kr til københavnske byfornyelsesprojekter og nye områdefornyelsesprojekter i hhv. Aldersrogade og Bispeparken. Heraf var 113,3 mio.kr. allerede sidste år afsat til formålet, men blev ikke brugt på grund af regeringens anlægsloft, som sætter grænse for, hvor mange penge kommuner og regioner normalt må bruge på fx renoveringer og nybyggeri af veje, anlæg og bygninger.
Men da regeringen i slutningen af marts måned indgik en aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om at frigøre dem fra anlægsloftet i hele resten af 2020, gav det mulighed for at kommunerne kan investere så mange penge, de vil. Og det udnytter Københavns Kommune nu med nye bevillinger til renovering af utidssvarende og/eller støjbelastede boliger, klimaprojekter og energirenoveringer og områdefornyelser i nogle af byens belastede områder.
Stadig 25.000 mangelfulde boliger
Boligkvaliteten i hovedstaden er stadig mange steder væsentligt ringere end i andre byer i Danmark. 25.000 københavnerboliger mangler ifølge Danmarks Statistik fortsat basale installationer som toilet, bad og fjernvarme – størstedelen på Nørrebro, Østerbro, Amager og i Indre By – og Københavns Kommune tæller selv i sin ”Handlingsplan for vejstøj 2018-23” over 135.000 støjbelastede boliger i byen.
Byfornyelsesindsatsen er også i høj grad med til at løfte hovedstadens klima og miljømål. Boliger står for over halvdelen af Københavns samlede varmeforbrug. 70 % af bygningerne her er opført, før det første bygningsreglement trådte i kraft i 1961, og lever ikke op til nutidens krav for sikkerheds-, sundheds- og energimæssige forhold.
Hidtil har Borgerrepræsentationen i København årligt igangsat bygningsfornyelser for ca. 100-130 mio. kr., men regeringens anlægsloft har forhindret, at en række andre hårdt tiltrængte byfornyelsesprojekter kunne komme i gang. Dem er der mulighed for at tage hul på nu, og teknik- og miljøborgmesteren opfordrer samtidig regeringen til at sikre at anlægsloftet lempes også i de kommende år, så kommunerne kan sætte gang i flere af de større og mere langsigtede projekter.
To nye områdefornyelser på vej
To af denne type større projekter er netop områdefornyelse af to helt nye områder i København: Aldersrogade på ydre Østerbro og Bispeparken i NV, som også begge er på regeringens ghettoliste. Områderne her er nedslidte, og der er færre grønne arealer end i andre kvarterer.
Også områdefornyelserne i Sundby og Bavnehøj og Partnerskabet med Christiania, der alle var sat i bero i 2019, vil nu komme i gang igen og blive forlænget med et år til hhv. august 2023, december 2024 og februar 2023.
Fakta
Københavns Kommune prioriterer byfornyelse (bygningsfornyelse) af ejendomme, som
- mangler bad og/eller toilet
- der er udsat for vejstøj over 58 dB (prioriteres efter størst støjbelastning)
- ved renovering nedsætter energibehovet væsentligt (minimum 20%) og bidrager til byens målsætning om at reducere CO2-belastning.
- bygningsejere kan få tilskud til byggeomkostninger og evt. genhusning
- støtte til bygningsfornyelse forudsætter delvis egenfinansiering fra ejer og opbakning fra mindst 50 % af beboerne både i private udlejningsejendomme og i andels- og ejerforeninger.
- I alle projekter er der fokus på at fremme tiltag, der bidrager til kommunens visioner, og som også kommer andre borgere i byen til gode – fx facaderenovering og grønne facader.
Områdefornyelser er
- strategiske og helhedsorienterede indsatser i et geografisk afgrænset byområde.
- formålet er at starte en positiv udvikling, der kan bringe området op på niveau med resten af København og sikre flere borgere adgang til grønne arealer i nærheden af deres bolig.
Anlægsloftet er
- det beløb som Danmarks 98 kommuner samlet set må bruge til at renovere og bygge nye skoler, institutioner, vejanlæg, sportshaller mv.
- 26. marts aftalte regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening at fjerne anlægsloftet for hele 2020 for at fremme beskæftigelsen i kølvandet af Corona-krisen.
- i 2020 – inden lempelsen – var anlægsloftet for alle landets kommuner samlet set 19,1 mia. kr.