Den seneste uges debat om borgervejlederfunktionen i Fredericia Kommune har rejst en del spørgsmål om borgervejlederens virke og referenceforhold, samt den model, der administrativt er valgt i Fredericia.
Debatten er startet med udgangspunkt i konkrete personaleforhold, som en kommune ikke kan eller skal kommentere på af hensyn til fortroligheden og ordentligheden, der følger med tavshedspligten i forbindelse med en medarbejders ansættelse.
Der er dog væsentlige faktuelle oplysninger om den model for borgervejledning, der er valgt i Fredericia, der kræver en præcisering, så debatten ikke skaber unødvendige misforståelser i offentligheden, erfarer kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal:
“For det første kan jeg med sikkerhed sige, at der ikke er nogen ønsker, hverken politisk eller administrativt, om at nedlægge borgervejlederstillingen i Fredericia Kommune. Der er fortsat brug for en vejledende og uvildig funktion, der ikke refererer til en fagafdeling eller stab i administrationen, men afrapporterer til byrådet. Det er også den model vi har i dag”
Der har også været stillet spørgsmål ved, om Fredericias borgervejleder refererer til kommunaldirektøren eller byrådet?
“Det er sådan, at Fredericias nuværende borgervejlederfunktion blev oprettet med udgangspunkt i den eksisterende ordning i 2017. Dengang stod der i stillingsopslaget, at borgervejlederen ansættes med administrativ reference til kommunaldirektøren, og med reference til byrådet i forhold til afrapporteringer, som en garanti for borgervejlederens uafhængighed. Den administrative reference er bekræftet af Økonomi- og Erhvervsudvalget. Derfor refererer borgervejlederen i Fredericia personalemæssigt og administrativt til kommunaldirektøren, selvom vedkommende afrapporterer fagligt til byrådet”
“Der findes kommuner, hvor borgervejleder-funktionen er oprettet som en såkaldt ’borgerrådgiver’ under Kommunalstyrelseslovens §65e, hvor der er direkte reference til byrådet. Den mulighed har der været talt og skrevet meget om i relation til Fredericia, men det forholder sig sådan, at funktionen skal være skrevet ind i kommunens styrelsesvedtægt, hvis det skal være gældende. Og jeg kan oplyse, at Fredericia Kommunes borgervejleder-funktion ikke er skrevet ind styrelsesvedtægten som styrelseslovens § 65e foreskriver. Derfor har funktionen ikke reference til byrådet, men til kommunaldirektøren. Det er den model, der er valgt i Fredericia i 2017, og den vi har i dag.”
Fredericia Kommune er således en af flere danske kommuner, hvor denne model er i brug. Herudover har en række andre kommuner en model, hvor borgerrådgiverfunktionen er skrevet ind i styrelsesvedtægten og underlagt kommunalbestyrelsesloven § 65e om borgerrådgivere, der juridisk giver funktionen direkte reference til byrådet. Det fremgår af en analyse af den danske uafhængige juridiske tænketank Justitia
I 2021 kom muligheden for at oprette en borgerrådgiverfunktion i Kommunalstyrelseslovens forstand på Finansloven. Det skete med en pulje, som kommunerne kan søge. Fredericia Kommune har på nuværende tidspunkt valgt ikke at gøre brug af den mulighed. Derfor er Fredericias borgervejlederfunktion ikke underlagt den samme lovgivning.
Kommunaldirektøren forklarer:
“Fredericia Kommune har ikke en borgerrådgiverfunktion, der er skrevet ind styrelsesvedtægten, som styrelseslovens § 65e giver mulighed for. Hvis vi havde, gav det vedkommende reference til byrådet. Nu har vi haft den nuværende model med god erfaring, hvor borgervejlederen vejleder og rådgiver i dialog med borgere og kollegerne i forvaltningen. Vejledningen har været uvildig, med mulighed for anonymitet og uden adgang til de kommunale sagssystemer. Og med afrapportering til byrådet udenom forvaltningen.”
For år tilbage har det i forbindelse med et budgetforslag været foreslået at skære borgervejlederstillingen ned til 10 timer og slå den sammen med veterankoordinator-funktionen. Det blev ikke en realitet, men forslaget fra den gang har nok været med til at skabe usikkerhed i den nuværende debat bemærker kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal
“Det er fuldt forståeligt at råbe vagt i gevær, hvis man bliver bange for at miste borgervejlederfunktionen i Fredericia, når det tidligere har været foreslået at spare den væk. Jeg kan dog forsikre om, at jeg ikke har kendskab til nogen ønsker om at nedlægge eller spare borgervejlederen væk. Det håber jeg, der bliver lyttet til i den videre debat, så der ikke opstår unødvendig utryghed og misforståelser hos borgerne.”
FAKTA
Borgervejlederen i Fredericia kan hjælpe med følgende opgaver
- Hjælpe med at skabe overblik
- Vejlede i forståelse af information, breve og afgørelser fra Fredericia kommune
- Vejlede om yderligere tiltag, når sager er gået i hårdknude samt sikre en fortsat dialog med og Fredericia kommune
- Henvise og formidle kontakt til rette afdeling og medarbejder i Fredericia kommune
- Informere og vejlede om, hvordan man klager over en afgørelse fra kommunen og hvem, der kan behandle klagen
- Hjælpe med at udforme en klage over kommunens sagsbehandling
- Vejlede om juridiske rettigheder og eventuelle yderligere klagemuligheder
Borgerne kan få hjælp til at forberede en samtale/møde i kommunen. Borgervejlederen kan deltage i en samtale som støtte, hvis man ikke har en person i familien eller sit netværk, der kan deltage. Det primære fokus som støtte er at man som borger føler sig tryg, og at hjælpe med at samle op på, hvad der kom ud af samtalen/mødet.
Tavshedspligt og anonymitet
Borgervejlederen har tavshedspligt. De oplysninger der udveksles mellem borger/virksomheder og borgervejlederen forbliver fortrolige, medmindre andet er aftalt med samtykke fra borger eller virksomhed. Borgervejlederen respekterer således en borgers ønske om anonymitet, medmindre det oplyste giver mistanke om fortsatte grove eller væsentlig fejl, der berører en bredere kreds af personer. Tilsvarende gælder underretningspligten, jf. servicelovens kap. 27. Borgervejlederen har ikke adgang til journalmateriale i Fredericia kommune. Hvis en borger udleverer skriftlige dokumenter til borgervejleder, vil dokumenterne blive opbevaret så de alene er tilgængelige for borgervejlederen.
Borgere kan således henvende sig anonymt til borgervejlederen og i udgangspunktet behandler borgervejlederen ikke sager, men rådgiver og vejleder om sager, der behandles andre steder i den kommunale forvaltning. Borgervejlederen registrerer løbende alle henvendelser fra borgere, men henvendelser og observationer registreres i anonymiseret og generel form. Det registrerede materiale skaber alene grundlag for at beskrive eventuelle tendenser i fx henvendelsesårsag. Materialet skal holdes inden for tavshedspligten og kan dermed kun oplyse forvaltningen om, og bidrage til at sætte fokus på nye lærings- og udviklingspunkter i kommunens sagsbehandling, herunder evt. særlige kompetenceudviklingsbehov. Forvaltningen får således kun adgang til materiale i anonymiseret og generel form.