Hans Kongelige Højhed Prins Christian holder gallafest på Christiansborg Slot søndag den 15. oktober klokken 17 i anledning af sin 18 års fødselsdag.
Hvis du er 18 år – eller når at fylde 18 år inden den 15. oktober – så har du chancen for at blive én af to gæster, som Faxe Kommune sender afsted.
Prinsen Christian inviterer nemlig to jævnaldrende unge fra hver kommune til fest på slottet.
For at komme i betragtning til denne gallafest skal du som sagt være 18 år eller fylde 18 år, inden festen, og du skal bo i Faxe Kommune.
Du skal sende os en videoansøgning på max. 30 sekunder.
Her skal du fortælle os, hvorfor netop DU er en god repræsentant for Faxe Kommune.
Du skal oplyse navn, adresse og e-mail, når du uploader videoen til os.
(Der er et tekstfelt, som du kan skrive oplysningerne i, når du uploader filmen)
Faxe Kommune skal have din videoansøgning senest mandag den 4. september.
Efter ansøgningsfristen vil et lille udvalg med borgmester Ole Vive i spidsen vælge de to ansøgere, som skal afsted til gallafest.
De udvalgte får direkte besked – herunder også alt det praktiske med transport, påklædning med mere. Du skal være forberedt på, at du selv skal kunne transportere dig hen til at centralt opsamlingssted, hvor kongehuset stiller busser til rådighed.